Zambia: Ny NGO lov betyder registrering og kontrol

Skrevet 10 Juli 2009

Den zambiske regering ønsker at indføre en meget restriktiv NGO lov, i den kommende parlamentssamling, der finder sted i midten af juli. Hvis loven vedtages, vil det betyde begrænsninger for lokale og internationale NGOers arbejde.


Da loven først blev fremsat i 2007, førte det til udbredt kritik. En kritik der satte processen i   Parlamentet i stå. Selv om nogle af de bekymringer der kom fra civilsamfundet nu er taget ud af den nuværende version af loven, forbliver centrale aspekter uændrede.


"Loven vil begrænse NGOernes uafhængighed, og gøre dem til regeringens forlængede arm", siger Henry Machina fra Afrika Kontakts partner, Zambia Land Alliance.


Loven opretter en ”NGO Registration Board” med beføjelse til at "godkende" arbejdsområder for NGOens arbejde; udstede retningslinjer om "harmonisering" af deres arbejde i overensstemmelse med regeringens nationale plan for udvikling, og "rådgive" på strategier for en effektiv planlægning af aktiviteterne som NGOen udføre.


Regeringen kan bede NGOen om at fremsende vigtige oplysninger om deres aktiviteter, regnskaber og administration, inden for et ikke nærmere angivet tidsrum. Undladelse af at indsende af disse oplysninger, kan resultere i annullering af registreringen.


Alle NGO'er, herunder community-baserede organisationer, CBOer, har pligt til at underkaste sig en obligatorisk registrering, som skal fornys hvert tredje år. Registrering kan nægtes i "offentlighedens interesse". Hvad det betyder, er ikke er defineret i lovforslaget.


Loven betyder tvunget selvregulering og selv-overvågning ved at forpligte NGOer til at vedtage en adfærdskodeks og oprette et råd bestående af NGOer til at koordinere aktiviteterne i deres sektor på en række spørgsmål, herunder programmer, fundraising og udvikling af nationale menneskelige ressourcer, under hensyn til "national sikkerhed" og "offentlighedens interesser".