VM i Sydafrika: Afrikansk renæssance eller national hybris?

Af Peter Kenworthy, Kommunikations- og Projektmedarbejder

Der er flere måder at anskue det kommende VM i Sydafrika 2010 på: Som en god forretning der vil gøre Sydafrika og Afrika stolt; som endnu et bevis på at Afrikanske ledere er mere interesserede i deres eget og landets renommé end deres befolkningers velbefindende; eller som en blanding af disse.

Sydafrika’s tidligere president, Thabo Mbeki, var helt klart enig med førstnævnte måde at anskue VM i Sydafrika på, da han i 2003 udtalte at ”en succesfuld afholdelse af VM i Afrika vil give den Afrikanske renæssance et kraftigt momentum, vil øge selvtilliden fra Kap til Kairo, og vil give sociale og økonomiske muligheder i hele Afrika”. Nuværende præsident, Jacob Zuma og mange af hans ministre har erklæret sig enige i denne holdning til VM, og Zuma udtalte således for nyligt at turneringen vil ”være fattigdomsreducerende, skabe jobs, og generelt give landet et socialt løft, samt at den vil være med til at afkræfte stereotyper og Afro-pessimisme”. De fleste sydafrikanere synes også at være optimistiske om Sydafrikas afholdelse af VM, også i forhold til at turneringen vil kunne give langsigtede fordele til landet.

Dette positive billede, der italesætter VM 2010 som et ”Afrikansk” VM, samt lover at turneringen vil være en god forretning, fortæller dog langtfra hele sandheden. At Sydafrikanerne pludseligt skulle have afsvoret sig den indadskuende nationalisme og ekseptionalisme  (set i bl.a. ”proudly South African”-kampagnen), som såvel ANC og befolkningen som helhed synes inficeret af, og skiftet den ud med en Pan-afrikanisme til lejligheden, virker ikke realistisk. Og at ANC pludseligt skulle have skiftet 16 års elite-fikseret neoliberal politik ud med en mere fattigdomsorienteret tilgang er ligeså urealistisk. Tværtimod er VM i Sydafrika blevet kapret af de rige og magtfulde, herunder FIFA. FIFA kommer således til at skumme fløden i form af tv-rettigheder og reklameindtægter, mens Sydafrika kommer til at stå med regningen på omkring to millioner Euro for bl.a. opførelsen af flere nye stadions. De fleste Sydafrikanere har ikke engang råd til selv de billigste billetter, og vil heller ingen nytte få af de forbedringer i infrastrukturen eller de jobs som disse har skabt, især eftersom de skabte jobs er tidsbegrænsede, og mange af arbejderne på disse allerede er fyret eller snart bliver det. Og selvom Sydafrika skulle få overskud på afholdelsen af VM, vil disse penge med al sandsynlighed ikke nå de mest trængende. Sydafrika har siden sidste år været verdens mest ulige samfund, og regeringens førte politik har bare øget afstanden mellem rig og fattig siden ANC kom til magten i 1994.

Faktisk er det mere sandsynligt, at afholdelsen af VM i fodbold vil gøre mange fattige Sydafrikanere endnu fattigere end de er i forvejen, blandt andet ved at fratage dem deres levebrød eller bolig. Mange fattige Sydafrikanere ernærer sig ved at sælge madvarer eller fodboldrelateret habengut udenfor Sydafrikas fodboldstadioner, men eftersom FIFA holder strengt på, at kun de af dem udvalgte multinationale firmaer må sælge produkter med VM-logoet på, og eftersom de ligeledes har erklæret områderne i nærheden af stadionerne for gadehandler-fri områder, står mange gadesælgere til at miste den indtægt de lever af – i hvert fald indtil VM er overstået. Desuden er mange fra Sydafrikas slumområder blev tvangsforflyttede og flere skoler er blevet lukkede for at gøre plads til nye stadions, eller fordi arrangørerne mener, at VM-turisterne ikke skal belastes med synet af fattige Sydafrikanere. Disse forflytninger er en urovækkende påmindelse om lignende tvangsforflytninger under apartheid.

Vi må dog håbe, at denne beskrivelse af hvad VM vil bringe trods alt er for negativ, og at arrangørerne ikke i sidste ende ender med at begå de samme fejl som andre lande der har organiseret VM-turneringer eller Olympiske Lege har begået. I blandt andet Athen, som afholdt de Olympiske Lege i 2004, står store stadions og andre dyre faciliteter mere eller mindre ubrugte hen, som symboler på regeringens forfejlede planlægning og nationale stolthed, og som monumenter over landets nationale hybris. Og vi må håbe at tidligere president, Nelson Mandela, har ret, når han siger at “sport har evnen til at inspirere og forene mennesker”, og at vi derfor “må stræbe efter at afholde et så godt VM som muligt, samtidigt med at turneringen bliver til varig gavn for alle Sydafrikanere”.