At være ung i Sydafrika

Skrevet 26 Marts 2008

Ung i Sydafrika

Det er denne nye generation, der skal bygge landet op efter apartheid. Alle teenagere er født under apartheid. Det betyder, at de i deres fødselsattest har fået stemplet deres race-klassifikation: Cape colored, Xhosa, Cape Malay, European osv. De er hver især opvokset under de vilkår, som deres stempel gav dem ret til.

Grupperne har deres forestillinger om hinanden:

"De hvide er overlegne. Hvis man kommer til en fest med hvide mennesker, hilser de selvfølgelig pænt. Men så heller ikke mere. De taler aldrig længe med én. Måske er det fordi de er usikre? De ved nok ikke, hvad de skal sige til en farvet."

"De sorte er meget stivsindede, og de er aldrig særlig villige til at diskutere problemerne. Det er også tit besværligt at med dem at gøre. De har altid problemer med transport, og de organiserer aldrig noget i forvejen. Det er virkeligt irriterende, hvis man har en aftale. Der er altid så meget, der skal ordnes først, og det tager lang tid."

Efter apartheid skal de finde sammen i de nye rammer. Mange af de principper, de har lært som børn, gælder ikke i det nye Sydafrika, og det præger både deres syn på fortiden og på deres egen fremtid. Som det siges: "Vi kalder os alle sammen sydafrikanere nu. Men den anden identitet som sort, hvid eller farvet ligger lige nedenunder. Og der skal ikke meget til, før den for overtaget. Det er let at puste til fordommene, fordi alle er bange for, at de måske ikke får en plads i solen i Det Nye Sydafrika. De farvede er bange for at blive skubbet ud ved den positive særbehandling for at sorte kan komme ind på skolen og universiteter, og det er de hvide også. Sorte vil have alt det, som de er blevet holdt væk fra, og mange farvede og hvide føler, at de sorte er for grådige".

Optimismen var stor med det nye demokrati. Men arbejdsløsheden er stor og stadig er der stor forskel på, hvor mange procent af unge de fra de forskellige grupper kommer i skolen og i arbejde. Mellem 50 og 80 % af Sydafrikas 11 millioner unge mellem 16 og 30 år er arbejdsløse afhængigt af, hvilket område de bor i. For unge kvinder er tallet 14 % højere end hos mændene. Arbejdsløse, ikke fordi de ikke gider at arbejde, men fordi mangler uddannelse, jobmuligheder, erfaring og ikke mindst selvtillid.

Dette gør også at modløse unge bliver draget ind i kriminalitet og prostitution.

Aids er også et stor problem blandt unge med 25 % ramt af HIV. Brugen af beskyttelse ville hjælpe på dette ligesom det andet store problem for unge piger: 40 procent af alle nyfødte børn har mødre under 19 år. 31 % af de piger, der går ud af skolen, gør det, fordi de er blevet gravide.

Klik her for ungdomsorganisationer i Sydafrika