Udviklingsministeren ”dybt bekymret” over situationen i Zimbabwe

Af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

”Vi følger udviklingen i Zimbabwe meget tæt”, siger Udviklingsminister Christian Friis Bach i et svar til Afrika Kontakt. ”Jeg er dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i landet med politisk motiveret vold og intimidering. Det er vigtigt, at den planlagte folkeafstemning om en ny forfatning gennemføres inden afholdelsen af generelle valg. Det vil nemlig sammen med veltilrettelagte demokratiske processer kunne mindske risikoen for en gentagelse af begivenhederne i 2008”.

Zimbabwes forfatning giver landets præsident uforholdsmæssig stor magt. Uden en ændring af forfatningen vil Zimbabwes demokrati derfor være både skrøbeligt og topstyret, uanset hvem der er præsident eller har flertal i parlamentet..

Valget i Zimbabwe i 2008 var præget af vold, drab og tortur af tilhængere af Morgan Tsvangirais Movement for Democratic Change (MDC). Eksempelvis blev tusindvis af kvinder, der enten selv var tilhængere af MDC, eller hvis mænd var det, systematisk voldtaget, tævet, og på anden vis mishandlet af præsident Mugabes ZANU-PF og politiet.

Ifølge udviklingsministeren, forsøger Danmark at være med til at denne politisk-motiverede vold stopper. ”Vi har igangsat et tæt samarbejde med forskellige civilsamfundsorganisationer i landet, der overvåger og rapporterer om udviklingen. Dansk støtte til den tværpolitiske overvågningsmekanisme (JOMIC) indebærer, at politisk-motiveret vold indrapporteres regelmæssigt og behandles af samlingsregeringen – så vi har derfor bedre indsigt i udviklingen i dag end vi havde i 2008. Vi arbejder også aktivt for, at hele regionen med Sydafrika i spidsen fortsat engagerer sig i Zimbabwe for at sikre gennemførelsen af frie valg uden vold og intimidering”.

Men indsigt i de mord og den intimidering af oppositionen som Mugabe og hans håndlangere udførte i 2008 og før og under andre valg, er ikke nok hvis det ikke fører til handling. Handling fra verdenssamfundet – herunder Danmark og Sydafrika - var netop hvad der manglede i 2008, hvorfor Mugabe og hans folk ustraffet kunne kue oppositionen til at acceptere en samlingsregering som Mugabe reelt har fuld kontrol over.

”Både SADC og det internationale samfund reagerede alt for langsomt og svagt på de grove menneskerettighedskrænkelser i Zimbabwe i 2008”, siger Marie Villumsen fra Afrika Kontakts Zimbabwe-gruppe. ”Ønsket om stabilitet i regionen overskyggede behovet for at sætte hårdt mod hårdt og kræve Mugabe’s afgang. Derfor forhandlede Sydafrika en aftale hvor taberen beholdt magten i en samlingsregering, hvor Mugabe blokerer for alle de vigtige reformer for at sikre et fredeligt og frit valg”.

Den manglende konsekvens og handling overfor Mugabe og hans partisoldater har således skadet mulighederne for afholdelsen af et valg uden vold, ikke mindst fordi ingen er blevet stillet til ansvar for volden, siger Marie Villumsen.  ”I 2008 overså man fuldstændigt behovet for forsoning og retsforfølgning af gerningsmændene. Derfor har de mange ofre for volden ikke haft mulighed for at få en retfærdig rettergang og gerningsmændene er på fri fod til at organisere nye voldskampagner. Den manglende politiske vilje i 2008 har bidraget til den nuværende situation hvor vi med stor sandsynlighed vil se endnu en bølge af vold hvis Mugabes magt bliver truet”.