Temagruppen arbejder med at støtte hiv-positive og deres familier til at organisere sig selv, at de ikke bliver udsat for diskrimination, får adgang til livsvigtig medicin, sundhed og pleje. Mange lande i Afrika har oplevet aids epidemien rammer ikke kun den enkelte familie men hele samfundet bliver ramt, når børn mister deres forældre, når skolen mister en eller flere lærer eller når hospitalerne ikke han finde uddannet personale.
Temagruppen for mobilisering af hiv-positive, har lavet et papir om aids i Afrika, som du kan hente i bunden af denne side.
Temagruppen for mobilisering af hiv-positive, arbejder lige nu med at skabe et projekt i Uganda i samarbejde med HAG, Health Rights Action Group, om et mindre projekt i Kibale distriktet i Uganda.
Gruppen har ligeledes samarbejde med SWAPOL i Swaziland, og har støttet dem med indsamlede midler i gennem mange år.
Gruppen har også gode kontakter med Treatment Action Campaign, TAC, i Sydafrika. I gennem mange år har vi samarbejdet med TAC og støttet deres arbejde for behandling af Sydafrikas 5 millioner hiv-smittede.
I Danmark er gruppen involveret i informations og lobby arbejde for at man i større grad inddrager de hiv-smittede i de mange aids projekter som danske organisationer og Danida laver.
Gruppen har udgivet en bog ”Aids og Patenter – retten til liv” og patenter på medicin, med udgangspunkt i medicinindustriens retssag med den sydafrikanske regering i 2001. Du kan læse om aids i højre siden.
Ønsker du at være aktiv i Temagruppen for mobilisering af hiv-positive, kan du kontakte kontoret på sak@afrika.dk eller 35 35 92 32, og aftale nærmere om at mødes med en eller flere fra gruppen. Så kan du høre om deres arbejde og fremtidsplaner.
