Vestsahara har været besat af Marokko siden 1975, på trods af at både FN og Haag-domstolen har støttet den lokale befolkning - saharawierne - i deres krav om et selvstændigt Vestsahara.
Både FN s sikkerhedsråd og den internationale domstol i Haag har fordømt Marokkos besættelse af Vestsahara, men Marokko nægter at trækker sig ud. Der har været modstand mod besættelsen i mere end 30 år fra den lokale befolkning, organiseret i befrielsesbevægelsen POLISARIO.
Vestsahara er en tidligere spansk koloni. Da Spanien forlod Vestsahara i 1975, gjorde både Marokko og Mauretanien krav på området. Det samme gjorde frihedsbevægelsen Polisario, der kæmper for et selvstændigt Vestsahara. Marokko nægter at forlade Vestsahara, og har opbygget en betonmur og udlagt landminer for at holde den lokale befolkning inde og beskytte de, for Marokko, vigtige områder, hvor der er store forekomster af fosfor.
Du kan støtte Vestsaharas kamp for selvstændighed ved at sende et protestbrev til Marokkos ambassadør i Danmark Ms. Raja Ghannam.
Du kan også skrive til udenrigsminister Per Stig Møller her og til EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana og fortælle dem, at EU skal støtte kravet om at Marokko skal trække sig ud af Vestsahara. Og at EU ikke skal indgå en handelsaftale med Marokko, der omfatter Vestsahara's resurser.
