Situationen i Swaziland er værre end i kolonitiden, siger forbudt politisk bevægelse

”Situationen i Swaziland er værre end i kolonitiden. Vores kamp har i lang tid været ignoreret af de internationale medier, der kun har rapporteret om kongen eller om det smukke Swaziland”, fortalte Skhumbuzo Phakathi danske MF’ere i sidste uge på Christiansborg [den 20. juni]. 

”Vi ville kunne presse regimet i Swaziland i langt højere grad, hvis flere støttede vores sag. Denne støtte skal være national, men vi har også brug for støtte internationalt, da jeg har endnu ikke hørt om en befrielseskamp der blev vundet uden hjælp udefra”.

Skhumbuzo Phakathi, der er generalsekretær for Swazilands største illegale parti, People’s United Democratic Front (PUDEMO), talte med repræsentanter fra Socialdemokraterne og Enhedslisten, heriblandt Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, Christian Juhl, som fortalta Afrika Kontakt, at ”det var vigtigt at mødes med Skhumbuzo, og vigtigt at vi fra Danmark understøtter PUDEMO og initiativerne for demokrati i Swaziland”.

Phakathi var i Danmark som en del af en rundrejse i de nordiske lande, hvor han blandt andet forsøgte at få politikere og bevægelser i Norden til at støtte PUDEMOs kamp for demokrati og sociale og økonomiske reformer i Swaziland – et lille enevældigt monarki der grænser op til Sydafrika, hvor flertallet af befolkningen lever for under en dollar om dagen mens kongefamilien lever i luksus, hvor alle politiske partier er forbudt, og hvor PUDEMO og alle andre der kræver demokratiske reformer bliver opfattet som terrorister, tilbageholdt, og mishandlet.

”Vores krav er ikke uoverstigelige”, fortalte Phakathi de danske politikere. ”Vi kræver at kongen tillader partivirksomhed, at regimet stopper med at censurere medierne, at staten stopper med at brutalisere befolkningen, og at monarkiet ikke længere skal være den udøvende magt, som det er tilfældet nu”.

Situationen er i Swaziland er i stigende grad desperat og eksplosiv, insisterede han. ”Mange dør af sult i Swaziland. Mere end 250.000 er på fødevarehjælp ud af en befolkning på 1.2 millioner. Uddannelsessystemet og sundhedssystemet er brudt sammen. Og resultatet af den stigende straffrihed er, at politiet simpelt hen tilbageholder og dræber demokratiaktivister. Befolkningen er ved at blive utålmodige, og vi ved ikke i hvor lang tid vi kan holde deres vrede tilbage”. 

Selv om regimet i Swaziland tydeligvis ikke har respekt for menneskerettighederne eller retsstaten, har verdenssamfundet valgt ikke at handle på landets mange forbrydelser imod sin egen befolkning, selv om de selvsamme lande har handlet på andre landes lignende menneskerettighedsovertrædelser, sagde Skhumbuzo Phakathi.

De meget omtalte demokratiske uregelmæssigheder i Zimbabwe er et eksempel på denne dobbeltmoral. ”Ja, befolkningen i Zimbabwe lider, men de har i det mindste en ting som vi ikke har i Swaziland – en fundamental demokratisk samfundsstruktur”.