Mobilisering af små-fiskere og kystsamfund

Skrevet 1 December 2008

Arbejdsgruppen for mobilisering af små-fiskere og kystsamfund, har til formål at støtte kystfiskere småfiskere langs de afrikanske kyster. Mange millioner afrikanere lever af kystnært fiskeri fra småbåde. Deres fiskeri giver mad på bordet til mange familier langt fra kysten. Men selv om at småfiskernes metoder er bæredygtige og med respekt for fiskebestandene, er deres levevis under pres. Ikke mindst det store kommercielle fiskeri, der med base i Europa tømmer havet ud Afrika.  

Temagruppen for mobilisering af småfiskere og kystsamfund, støtter derfor at småfiskersamfund går sammen og organiser sig for at kunne forsvare deres ret til at fiske.

Gruppen har i flere år støttet Masifundise Development Trust der arbejder i omkring 40 fiskerlandsbyer i Sydafrika langs det Indiske Ocean. Målet er at styrke lokale fiskersammenslutninger i deres arbejde for at legalisere småfiskeriet og forbedre fiskernes vilkår.
I 1999 blev der indført kvoter for fiskeriet i Sydafrika. Det har ført til fattigdom hos småfiskerne, mens smarte forretningsmænd har misbrugt fiskernes navne til at få tildelt flere kvoter. Det har ført til, at småfiskerne nu må fiske illegalt.

Gruppen arbejder lige nu på en tredje fase af projektet. Dette projekt vil betyde at Masifundise kan nå endnu længere ud til endnu flere fiskerlandsbyer.

Læs mere om projektet med Masifundise i menuen til højre.

Afrika Kontakt indgår i et samarbejde med en række andre organisationer i et fagligt netværk om småfiskere.  Læs mere om netværket her.

Gruppen mødes ca. 2 gange om måneden. Du kan skrive til Iona, hvis du ønsker at få mere at vide om gruppens arbejde.

Se fem små film om gruppens arbejde og erfaringer med partnerskabet mellem partneren Masifundise i Sydafrika og Afrika Kontakt i nord