Mindeord for Patrick Mac Manus

Patrick Mac Manus, født i 1944 i Irland, sov fredag den 12. august 2011, stille ind på Håndværkerhavens plejehjem i København efter nogen tids kamp mod kræften. Patrick var i en længere periode fra 1987 til 2002 formand for Landskomiteen Sydafrika-Aktion, samt aktiv i Afrika Kontakts forretningsudvalg og Swaziland gruppe frem til 2010.

Mindeord

At skrive disse linjer er svært, for Patrick Mac Manus har været en del af mit liv i så mange år. Derfor er det også svært at forstå, at han nu ikke er mere.

Patrick var ikke et menneske, man let overså. Med sine rødder i det irske, og hans vedholdenhed for dét han troede på, satte Patrick altid sit aftryk, dér hvor han var.

Jeg mødte Patrick i begyndelsen af 1980erne og kom i midten af årtiet til at arbejde tæt sammen med ham i kampen mod apartheid i Sydafrika.

Det kan være svært at være sammen med mennesker, der kompromisløst kæmper for deres livsanskuelser. Patrick var et sådant menneske. Det skaber både venner og fjender. Og Patrick havde dem alle i rigt mål.

Vennerne var dem, der kæmpede for en mere retfærdig verden og stod ved deres holdninger, også hvis det havde en pris. Og Patrick havde venner i hele verden, hvad de mange mange tilkendegivelser på Facebook viser med al tydelighed.

På den anden side stod alle dem, der opretholder den skæve verdensorden og undertrykkelsen og står i vejen for menneskelig udfoldelse og solidaritet.

Patrick var ikke en helt, eller for den sags skyld særlig modig. Men Patrick mente det alvorligt, når han sagde, at solidaritet var noget, der skulle kæmpes for. Så måtte man tage tæskene senere, hvis det var på kant med, hvad magthaverne mente, man måtte sige eller tænke.

De irske rødder gav Patrick det følsomme men også meget stridbare, som det ses så tydeligt i Patricks meget smukke digte.

Jeg vil gøre Carl Scharnbergs ord til mine, da han rammer alt, hvad Patrick stod for:

"Den der ikke tør vælge ad hvilken vej han vil gå ender som sten i den trappe, de stærke vil træde på."

Patrick endte ikke som den sten, de stærke træder på. For vi vil have Patrick i vore hjerter.

Æret være Patricks minde - han vil blive savnet.

Morten Nielsen