Mandela Fonden

Skrevet 26 Marts 2008

Mandela Fonden er Afrika Kontakts faste politigodkendte landsindsamling.

Mandela Fonden startede tilbage i midten af 80erne og er opkaldt efter Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela, der på det tidspunkt var politisk fange.

De indsamlede penge, der ikke er øremærket til at andet formål, går for tiden til at styrke solidariteten med folket i det lille sydafrikanske land, Swaziland. Det sidste 5 år har Afrika Kontakt haft kontakt til den spirende demokratibevægelse i landet. Vi har sendt repræsentanter til retssager med ledene fagforeningsfolk, når disse står anklaget for landsforræderi, og vi har sendt protestbreve til Swazilands Konge, Mswati III.

Mandela Fonden har støttet:

Pengene fra Mandela Fonden går ubeskåret til demokratiske bevægelsen og illegale politiske partier der arbejder for demokrati og en åben politisk debat i landet.

Mandela Fonden har bl.a. støttet følgende i Swaziland:
- Afholdelsen af en kvindekonference, der bliv flyttet til nabolandet Sydafrika, fordi der var nedlagt forbund mod gennemførelsen.
- Støtte til advokatbistand til fængslede ledere fra den politiske opposition.
- Indkøb af PC’ere til tre fagforeninger.
- Indkøb af PC’er til foreningen af Hiv-positive i Swaziland, SWAPOL.
- Transport og deltagelse i internationale konferencer for forskellige NGO’er.
- Støtte til afholdelsen af demonstrationer.
- Støtte til strejkende tekstilarbejdere.

Mandela Fonden støtter desuden en række sociale bevægelser i Afrika. Støtten udbetales løbende i forbindelse med konkrete kampagner og indsamlinger.

STØT MANDELA FONDEN PÅ GIRO 332-7000.