Swaziland Federation of Trade Unions (SFTU), Swaziland Federation of Labour (SFL), og Swaziland National Association of Teachers (SNAT) fusionerer, og danner hermed en enkelt faglig hovedorganisation. Lederne af de respektive organisationer har endnu ikke oplyst navnet eller strukturen på denne nye organisation.
Ifølge Times of Swaziland, har man fra de tre organisationers side arbejdet hen imod skabelsen af enhed inden for fagforbundene i nogen tid, også på baggrund af at mange demokratiforkæmpere i Swaziland igennem længere tid har efterlyst dette.
Ifølge en kilde i en af de faglige organisationer, var generalsekretærerne fra SFL, Vincent Ncongwane, og SFTU, Mduduzi Gina, nøglepersoner i skabelsen af den nye faglige hovedorganisation. Især eftersom SNAT måtte overbevises om at oprettelsen af denne var en god ide. Den sydafrikanske faglige hovedorganisation, COSATU, spillede efter sigende også en rolle ved at yde finansiel, politis og teknisk at hjælpe deres kollegaer i Swaziland.
”Vi ser dette som en strategisk sejr, der også vil kræve meget hårdt arbejde i forhold til at forberede en stiftende kongres og mange andre tekniske detaljer”, udtalte en velfornøjet kilde der dog ønskede at forblive anonym.
SNATs generalsekretær, Muzi Mhlanga (billedet), er indtil videre talsmand for det kommende samlende fagforbund.
Kilde: Times of Swaziland
