Jeg var frivillig i Cape Town

Gennem mit arbejde har jeg fået en helt anden opfattelse af, hvilke værdier, der skal være centrale i mit liv. Det er værdier som tillid og omsorg, men også overlevelse og kærlighed.

Af Sarah Kathrine Thorndal

Fra efteråret 2005 til foråret 2006 boede jeg i en by, som for år tilbage blev kåret til verdens smukkeste. En by, som er omgivet af en bjergtagende natur med hav, bjerge og strande. En by, som på mange måder godt kan minde om en europæisk storby, i hvert fald hvis man forbliver på overfladen.

Men meningen med mit halve år i Cape Town var ikke at forblive på overfladen. Jeg tog af sted for at arbejde som volontør på det offentlige hospital, Somerset hospital og på en skole for gadebørn, ”Learn to Live”.

Min intention var at grave ned under overfladen, grave ned i historien og kulturen og søge en forståelse af, hvilke spor apartheid har efterladt på folk såvel som land.

Jeg håbede på at finde noget af denne forståelse igennem mit arbejde. På hospitalet var jeg primært på børneafdelingen, hvor størstedelen af patienterne havde HIV, Aids, tuberkulose, leverbetændelse og meget mere. Jeg var sammen med børnene, legede med dem, gav dem mad, skiftede bleer og tog dem med udenfor. Samvær og nærvær var nøgleordene i mit arbejde, idet det fastansatte personale på hospitalet kun har tid og ressourcer til at behandle sygdomme og engang imellem give en sutteflaske. det var på mange måder et hårdt og krævende arbejde, som satte store krav til min personlighed og tolerance.

Kommende fra en helt anden kultur, havde jeg svært ved at acceptere al den sygdom blandt små børn og det tog mig uger, inden jeg vænnede mig til det. Med tiden lærte jeg at acceptere børnenes tilstand og fokusere på at gøre mit bedste til, at de selv kunne glemme for en kort stund.
Jeg forsøgte at give dem nogle gode oplevelser gennem leg, kreativitet og latter, så deres tid ikke kun gik op i sygdom.

På ”Learn to Live” var jeg assisterende lærer i en klasse med gadebørn fra 9-15 år. ”Learn to Live” er ikke en skole, som vi kender dem fra Danmark, hvor almen dannelse og læring er i fokus. Det er en skole, hvor det primære formål er at holde drengene væk fra det barske liv på gaden, hvor de stjæler, tager stoffer, misbruger hinanden og selv bliver misbrugt.

Jeg brugte også her meget tid på samvær med drengene, og ofte havde de faktisk mest brug for, at der var nogen, som gad lytte til dem. Jeg lyttede til, hvad de fortalte og undlod at spille deres mor og fortælle dem, hvad de måtte eller ikke måtte. Det var vigtigt først at vinde deres tillid, hvorefter det var muligt at lære dem om respekt for sig selv og for hinanden. På den måde indgik jeg på lige fod med dem og jeg fik knyttet mange tætte venskaber.

Folk har ofte fortalt mig, at det var utrolig stort af mig at bruge et halvt år til at hjælpe andre, og inden jeg rejste, tænkte jeg faktisk lidt det samme. Jeg ville gerne til Sydafrika for at hjælpe andre mennesker – jeg havde en lille drøm om at gøre verden til et bedre sted.

Men der gik ikke lang tid i Cape Town, før det gik op for mig, at jeg hjalp mig selv mindst ligeså meget, som jeg hjalp børnene. Gennem mit arbejde har jeg fået en helt anden opfattelse af, hvilke værdier, der skal være centrale i mit liv. Det er værdier som tillid og omsorg, men også overlevelse og kærlighed.

Sarah Kathrine Thorndal er lærerstuderende ved Århus lærerseminarium