Hvad gør man når man fanger en pirat?

Hvad gør man når man fanger en pirat?
Det spørgsmål har det internationale samfund stillet sig selv utallige gange efter det kastede sig ud i piratfangst ud for Afrikas kyster. Skal de tages med hjem, skal de sættes fri igen, eller skal de fængles, og hvor?
Alle de nævnte spørgsmål er i handling forsøgt besvaret; Hollænderne tog dem med hjem til de nederlandske retssale og forsøger nu at bruge lovgivning fra det 17. århundrede til at dømme de mistænkte pirater. Russerne satte piraterne fri igen grundet manglende hjemmel til at dømme dem efter egen lovgivning, og Danmark lavede en fiks aftale med Kenya så de danske domstole ikke skulle bebyrdes med de afrikanske sørøvere.

Vi må ikke sejle dem til Somalia
Efter international ret har Danmark ret til at stoppe piraterne, da pirateri er en forbrydelse hvor alle stater anses som havende jurisdiktion, altså ret til at retsforfølge og dømme uanset om staten er påvirket af forbrydelsen. På trods af den kollektive indsats for at stoppe pirateriet, er de vestlige lande og Kina ikke interesserede i at tage piraterne med hjem, da retssagerne vil være lange, besværlige og bekostelige.
Men grundet reglerne om non refoulement i den internationale ret, forbuddet mod at sende tilfangetagne personer til et land hvor der kan befrygtes en fare for deres sikkerhed, må vi ikke sejle de mistænkte somaliske pirater tilbage til Somalia, da staten af det internationale samfund er udråbt til en ”failed state”.

Samme traktat, United Nations Convention on the Law of The Sea, også kaldet oceanernes forfatning, som giver Danmark ret til at fange piraterne forpligter os til selv at retsforfølge dem. Det ses i traktatens artikel 105: ”The courts of the state which carried out the seizure may decide upon the penalties to be imposed..”. Det fremgår af en rapport fra The International Law Commission at det i forarbejderne til konventionen var bestemt at denne ret ikke kunne overdrages til 3. parter, altså som i tilfældet med aftalen mellem Danmark og Kenya.
Men som så meget i juraen, specielt i den internationale ret, som er i symbiose med international politik, kan man fortolke sig ud af og selektere i de retsregler der ellers for det utrænede øje kan synes klare og bestemte.
Derfor har vi sendt de mistænkte pirater til Kenya som, på trods af deres langsomme og i forvejen belastede retssystem, ikke kan betegnes som en failed state. Det kan så diskuteres hvor hensigtsmæssigt det er at gøre Kenya, et land der selv lige har været på randen til borgerkrig, til dommer for sin nabo Somalia i en ustabil region. Iblander man den omstændighed at Kenya og Somalias majoriteter ikke deler samme religion, har man først en sprængfarlig cocktail.

Pirateriaktion er symptombehandling
Mange peger på at de nationer der er aktive i piratfangsten, som bl.a. Japan, Korea og Spanien, burde styrke indsatsen for at forhindre den illegale fiskeri der foregår ud for Somalias kyster som de ser som den egentlige grund til pirateriet. Udtømningen af Somalias fiskebestand har været direkte skyld i at fiskerne har mistet deres livebrød og har måttet ty til pirateri for at overleve. Derudover resulterer sørøveriet af fisk i at det somaliske samfund går glip af hundrende millioner af dollars i fiskeriindtægter.
Illegalt fiskeri er ikke et nyt og ukendt fænomen. Afrikanske stater har længe klaget over at skibe der bærer flag fra Spanien, Rusland, Italien, Japan, Indonesien, Panama, Kina og EU med flere bryder både national og international ret ved at stjæle mange afrikaneres levebrød for derefter at ”tilbyde” at okkupere de nødlidende staters farvande militært, såkaldt piratbekæmpelse. Der er allerede nu, både fra dansk side og i FN-regi, tale om at udvide piratbekæmpelsesvirksomheden til flere lande, primært ud for den vestafrikanske kyst, hvor pirateri i stort omfang potentielt kan udspringe helt fra Angola til Marokko.

Kenya siger stop
Dele af det ovenstående kan have været medvirkende til at Kenyas regering nu udmelder at de efter seks måneder fra nu ikke vil tage imod flere mistænkte pirater. Kenyanerne mener ikke at de af det internationale samfund har fået den lovede hjælp til at bære ”byrden” det er at være endestation for de mistænkte somaliere. Det betyder at Danmark nu har en deadline på seks måneder til at finde ud af hvad vi nu vil gøre med somalierne. Vil vi sende dem til Seychellerne som andre stater gør? Vil vi få presset den lignende aftale igennem med Tanzania som vi har kæmpet for, så de bliver det nye luphul? Eller vil vi stoppe med kun at symptombehandle og få gang i Somalias fiskeri igen?
Man kan håbe at Kenyas stærke beslutning sætter tankerne i gang hos Seychellerne og Tanzania.

Af Jonas Sekyere, Afrika Kontakts Swazilandgruppe

----
COPENHAGEN 3 November 2010 Sapa-AFP

PIRACY PROBLEM DEMANDS SOMALI SOLUTION: UN ENVOY

The problem of piracy in Somalia's lawless waters will only be solved through economic and judicial reforms, not international action, the UN's
piracy envoy said Wednesday.

"It is necessary to 'Somali-ise' the problem," Jack Lang told AFP after a meeting studying how best to deal with people caught during anti-piracy operations.

Somalia needed "an economic and social plan to offer young people an alternative to piracy, as well as improved coastal security and a renovated prison system," Lang said.

Lang said the northern autonomous regions of Puntland and Somaliland, which have broken away from the wartorn south, were willing to help with the punishment of pirates.

"Only Somalis, with help from the international community, can find effective and realistic responses to piracy by organising a judicial and penal system in the north of the country, in Somaliland and Puntland," he said.

Somali pirates staged 37 successful hijackings of ships in the first 10 months of 2010, up from 33 in the same period of 2009, the UN said in a report published Tuesday.

Somalia has had no central government since a civil war erupted with the 1991 overthrow of former president Mohamed Siad Barre and an Al-Qaeda supported Islamist militia is battling transitional leaders for power.