HIV/AIDS og køn

Af Sine Johs og Aida Bloch, Woza 7/2006

Kønsrelaterede normer og relationer er blandt de stærkeste underliggende strukturelle årsager til den seksuelle adfærd blandt mænd og kvinder. Og ligger dermed til grund for den voldsomme forekomst af HIV/AIDS i det sydlige Afrika. Socialt betingede normer og relationer, der opstår i et ”traditionelt” samfund påvirker både mænd og kvinders indbyrdes forhold, fastsætter rammerne for den kønslige adfærd og de seksuelle holdninger og danner den fælles opfattelse af seksuel adfærd.

Det er de kollektive kønsnormer og magtrelationer, der giver mænd magt over andre mænd og mulighed for at undertrykke kvinder. Økonomisk og socialt bedre stillede mænd udøver magt og indflydelse over andre mænd og viderefører den sociale arv til den kommende generation, som næppe tør gøre oprør mod den bestående samfundsorden.

Det er de samme kønsnormer og sociale relationer, der tvinger kvinder til at underkaste sig de eksisterende forhold og bibeholde den kollektive konsensus. det er ikke udelukkende kvinder, der er i risiko for hiv-infektion. Men det er kvinder, som i højere grad udsættes for forhold, som er medvirkende til den stigende forekomst.

Kvinder udgør 57 procent af det samlede antal hiv-smittede syd for Sahara, hvor epidemien er værst. Risikoen for hiv-smitte er forskellig for mænd og kvinder. Foruden biologiske faktorer, der fremmer hiv-smitte, har kvinder og piger i mange tilfælde ikke et reelt valg for at beskytte sig selv i forbindelse med prævention eller kønsrelateret vold - som i langt de fleste tilfælde udøves af mænd.

Kvinders sårbarhed i forhold til HIV-infektion er især påvirket af kønsrelaterede forhold såsom ulige adgang til økonomiske ressourcer og ulige magtforhold, der ofte viser sig i form af kønsrelateret vold og seksuel manipulation.

Seksuelle overgreb udøves af mænd som magtmiddel og synliggørelse af magt og kan forekomme i forbindelse med væbnede konflikter, prostitution eller ægteskabelig vold.

Kønsrelateret vold kan også indirekte fremme hiv-infektion, for eksempel udvikler tidligere voldsramte kvinder højrisiko-adfærd såsom usikker sex, mange seksuelle partnere og stof- og alkoholmisbrug.

Der kan argumenteres for, at årsagen til kønsulighed og skævvridning i magtbalancen på flere samfundsniveauer findes i fattigdom.
En af årsagerne til fattigdom er den skæve ressource og magtfordeling, der hersker i flere samfund i syd. Undertrykkelse af kvinder i hjemmet, staters undertrykkelse af deres samfundsborgere og de uretfærdige globale strukturer begunstiger social og økonomisk ulighed.

At ændre den seksuelle adfærd blandt mænd og kvinder kræver derfor strukturelle og institutionelle forandringer i kønsroller og magtrelationer. Arbejdet indenfor HIV/AIDS-området med fokus på både mænd og kvinder er ikke særlig udbredt.

Den Internationale HIV/AIDS-Alliance udgav i 2003 en opsamling af casestudier, der er baseret på erfaringer fra en række projekter fra det sydlige Afrika, Bangladesh og Indien.

Rapporten understreger, at mænd er centrale i kampen mod HIV/AIDS af forskellige årsager - men den vigtigste årsag er, at mænd fortsat er ledere og beslutningstagere i mange sociale sammenhænge.
HIV/AIDS kan bekæmpes med en rettighedsbaseret tilgang til fattigdomsbekæmpelse, hvor magt- og kønsanalyser integreres i HIV/AIDS-programmer og -projekter.

Konventionelle HIV/AIDS-indsatser, som udelukkende fokuserer på styrkelsen af kvinder uden at involvere mænd i kampen mod HIV/AIDS, ignorerer at seksualitet dannes af socioøkonomiske, politiske og kulturelle kræfter, hvor mænd har det største spillerum for at skabe forandring.

Spørgsmålet er, om denne inddragelse af mænd vil øge kvindeundertrykkelsen og udelukke kvinder fra selv at opnå magt og være en del af det demokratiske spil.