Guide til musikmiljøet i Cape Town

Musikmiljøet i Cape Town
AF: Ida Gormsen
Woza 8/2007

Kennedy’s Cigar Bar, Calabash, New York, Mama Africa, The Green Dolphin, Mannenbergs og alle de andre.

Allerede når man sidder i flyet, kan man begynde at få et indtryk af musiklivet i Cape Town. Hvis man har lyst til det, kan man via flyets musikanlæg, nyde musik på turen, og der er - i hvert fald, hvis man flyver med South African Airways en hel kanal med bare sydafrikansk musik. I bladene finder man mange artikler om musikere eller koncerter, og man kan se, at der er et væld af tilbud om koncerter og andre kulturelle arrangementer - det er bare at vælge.

Har man så været i Cape Town nogle gange, ved man, at de reklamerede tilbud stort set kun omhandler det, der sker i centrum og ikke alt det der bobler ude i townships’ene i Cape Town’s yderområder, hvor der sker lige så meget.

Sammenligner man det sydafrikanske musikmiljø med det, man finder i resten af Afrika, er der den store forskel, at der i Sydafrika findes alle genrer - klassisk, rock, pop og ikke mindst en stor jazzscene.

Pianisten Hotep Galeta, nu bosiddende i Cape Town efter at have været mange år i eksil i bla. Danmark, har forklaret mig, at det er fordi den sydafrikanske musik i det tyvende århundrede, har haft en tilnærmelsesvis parallel udvikling med den amerikanske og europæiske. Dette skyldes i første omgang nok meget den store mængde hvide sydafrikanere, som efterspurgte musikken. Men til dels også de mange musikere, som var i eksil i Europa og USA, hvorfra de stadig prægede den hjemlige scene som f.eks. Abdullah ibrahim. En af de store jazzmestre fra Cape Town, som ikke var i eksil, saxofonisten Vincent Mankunku, stod i 40’erne sammen med en mængde andre sorte musikere og spillede swingjazz bag et tæppe på de hvides klubber, mens der stod et talentløst hvidt orkester og mimede til foran - de tider er da heldigvis forbi.....

Jeg har levet som freelance jazzmusiker i Cape Town i 3 år og både før og efter det kommet der flere gange om året og har således lavet mange projekter med mange forskellige musikere. Og jeg oplever det befriende ved, at man i jazzmusikmiljøet, i modsætning til rock- og det klassiske miljø, oftest er kommet længere end befolkningen generelt i opgøret med fortidens apartheid-system og at man således kan arbejde på tværs af racemæssige tilhørsforhold.

Noget meget specielt, jeg oplever ved den sydafrikanske jazzscene er, at der er en meget stor vilje til at hjælpe nye talenter frem. de etablerede musikere tager unge talenter med i deres orkestre og lærer dem op og giver dem en enestående platform, som giver dem mulighed for at kunne etablere sig i branchen senere.

Man har som publikum derfor mulighed for at høre de store stjerner sammen med unge ukendte musikere. Dette giver en speciel dynamik og mange gange stor friskhed i forløbet af en koncert.

Der er en meget stor talentmasse af musikere i township’ene og der er rigtigt mange gode initiativer for at få dem undervist og videreuddannet. Jeg har undervist på en sådan skole, hvor der var stort set gratis undervisning pga. sponsorater fra virksomheder, og der er virkelig mange af de unge, der har gået der, der i dag har fået en karriere som musikere.

Der findes en etableret musikuddannelse på UCT (University of Cape Town), men som alle andre steder har de begrænset kapacitet. Størstedelen af de udøvende musikere, kommer derfor ikke derfra, men fra miljøer, hvor de er blevet oplært af ældre og mere erfarne musikere.

Der er en stor festival i januar hvert år på Waterfront, som hedder The Jazzathon. Her har jeg igennem 10 år har haft mit eget orkester repræsenteret. Den har igennem årene været et vigtigt sted for lokale musikere at vise sig frem. Kommer man til Cape Town i januar, må man ikke gå glip af den. Her er et bredt udsnit af den sydafrikanske jazz og afrikanske musik repræsenteret.

I 4 dage kan man plante sig på den smukt beliggende Amfi scene og nyde koncerter dagen og aftenen igennem med det stolte Taffelbjerg i baggrunden og med tusindvis af musik- og festelskende sydafrikanere og turister omkring sig.

En anden stor festival i det centrale Cape Town, er Cape Town international festival, som ligger i slutningen af marts. Den har dog primært internationale navne på programmet og derfor ikke helt så meget afrikansk musik, men den er absolut også et besøg værd.

Ellers er der gennem året små og store 1-2 dages festivals rundt omkring i alle mulige afkroge af byen, og her er der som regel bare lokale navne, så der er mange gode muligheder for at høre de lokale musikere spille.

Samtidig er der jo de utallige klubber - både i centrum og længere ude. i centrum kan nævnes Kennedy’s Cigar Bar, Calabash, new York, Mama Africa, The Green Dolphin, Mannenbergs som klubber, der mange gange om ugen har live-musik på programmet.

Tager man ud fra centrum, er der f.eks G-spot, Galaxy, West End eller Swingers, som altid er gode for en medrivende musikoplevelse.
Det sydafrikanske publikum er interesserede og medlevende så det er aldrig kedeligt at spille eller være til koncert.
Desværre er det svært at drive en klub i de sorte townships pga. sikkerheden. Publikum tør simpelthen ikke møde op, da klubberne hverken kan garantere sikker parkering eller sikkerhed indenfor for hverken publikum eller musikere, og det sætter selvfølgelig en trist begrænsning på aktiviteterne dér. Jeg har lavet både workshops og koncerter disse steder, og den udbredte mangel på ressourcer i disse områder er også en faktor, som gør, at der er meget mindre koncertaktivitet her.

Når du bevæger dig ud i det lokale musikmiljø i Cape Town, føler du dig straks velkommen. Kommer du til en koncert, har du mulighed for straks at falde i snak med mange af de lokale tilhørere. De kan med det samme se, du kommer udefra, og man kan godt regne med, at de hurtigt henvender sig til én. Dette kan man både som publikum og musiker nyde godt af, og der kan hurtigt skabes nye venskaber på trods af diverse kulturelle forskelle.

Den afrikanske åbenhed, som jeg holder så meget af, er altså med overalt.

- Ida Gormsen er freelancemusiker