FN ignorerer overgreb i Vestsahara

I slutningen af april skal FN beslutte om deres styrker i Vestsahara
(MINURSO) skal have fornyet sit mandat til at være tilstede i
området. Derfor kommer FN nu med deres årlige statusrapport om
situationen i Vestsahara, men hvordan står det egentligt til i området,
der kaldes Afrikas sidste koloni?

Vestsahara har været under besættelse af Marokko siden 1976 og inden da var
Spanien kolonimagt gennem 130 år. Men selvom FN allerede anerkendte
saharwiernes ret til selvstyre i 1963, så har det stadig ikke
resulteret i effektiv stoppelse af Marokkos overgreb i det besatte
område.

Sultana Khaya, en 31-årig aktivist fra Vestsahara, er således blot én af
mange unge saharawier, der gennem tiden er blevet overfaldet, tæsket
eller smidt i fængsel af de marokkanske sikkerhedsstyrker. Selvom
det desværre ikke er en sjældenhed, så mener hun, at FN styrkerne
ser igennem fingrene med overgrebene:

”FN-soldaterne ser os
blive slået og drabt, men gør ingenting”, siger Khaya den norske
avis Aftonposten.

Khaya er i øjeblikket på rundtur i norden med det må at oplyse om den
marokkanske okkupation og overgrebene mod saharawierne. Selvom mere
end 70 forskellige stater og Den Afrikanske Union har anerkendt Den
Saharawiske Demokratiske Republik, som saharawierne kalder
Vestsahara, så er der endnu ikke et eneste vestligt land, der har
tilkendegivet deres støtte.

”Jeg opfordrer Norge og det internationale samfund til at lægge pres på
FN, så FN-forbundet inkluderer muligheden for at rapportere om brud
på menneskerettighederne, og et mandat til at gribe ind og beskytte
saharawierne”, siger Khaya videre.

Khaya rejser i starten af maj videre til Danmark og vil bl.a. besøge
Afrika Kontakt.

Modstridende interesser

En af grundene til at FN og det internationale samfund ikke griber ind,
menes dels at være, at Frankrig og Marokko er tætte allierede og at
Frankrig derfor ikke vil støtte Vestsaharas befrielse, og dels at
Frankrig og Marokko (som er en del af FN's sikkerhedsråd indtil
2013) blokkerer for udvidelsen af FN's mandat i området.

Inner City Press skriver således, at der i FN's årlige statusrapport om
situationen i Vestsahara er blevet foretaget pludselige ændringer,
efter at rapporten ellers var blevet publiceret. Det har bl.a.
bestydet, at det ikke længere fremgår, at MINURSO skal arbejde frem
mod en folkeafstemning for befrielsen af af området. Det har ellers hele tiden været hensigten. Derudover
fremgår det heller ikke længere fremgår, at de skal levere
uafhængige informationer om situationen i området til såvel FN's
Sikkerhedsråd som til det internationale samfund. Disse ændringer menes at
være et direkte resultat af Frankrigs og Marokkos interne pres i FN.

Det skal samtidig siges, at den publicerede rapport tilsyneladende ikke
er den samme, som Generalsekretær Ban-Ki Moon fremlagde for
sikkerhedsrådet. Han skulle efter sigende have fremlagt en langt mere kritisk rapport, hvor det bl.a. nævnes, at Polisario gentagne gange har appeleret til, at overvågning af menneskerettighederne bliver en del af MINURSO's mandat. Derudover beskriver rapporten, at det er problematisk, at det marrokanske politi er placeret direkte uden for MINURSO's hovedkvarter i Laayoune, hvilket afskærer folk fra diskret at kontakte organisationen. Endelig afslører de også, at kommunikationen mellem MINURSO og FN i New York i hver fald én gang er blevet aflyttet.

Den store forskel fra den internt præsenterede rapport og den der blev udgivet d. 11. april, rejser blot yderligere spørgsmålstegn ved
den indflydelse, som Frankrig og Marokko yder i sikkerhedsrådet.

Vigtige naturressourcer

Udover at Marokko mener, at Vestsahara historisk set tilhører deres
kongedømme, så har både de og Frankrig også store interesser i
naturressourcereserverne i området. Vestsahara er rigt på både
sulfat og olie, ligesom der er rigt på fisk i Atlanterhavet ud for
Vestsaharas vestkyst. Naturressourcer, som både Frankrig og Marokko
i øjeblikket høster, uden at det kommer saharawierne til gode:

”Marokko og Frankrig udnytter og stjæler vores rige naturressourcer, uden at
det kommer os til gode. Der bliver ingen løsning på denne konflik
før verdenssamfundet sætter en stopper for dette”, slutter Khaya.

Det bliver derfor spændende at se, hvordan MINURSO's mandat bliver
udformet, når afstemningen afholdes i slutningen af april.

Afrika Kontakt støtter op om frihedsbevægelsen i Vestsahara gennem
Mandelafonden. Herigennem giver vi bl.a. advokatbistand til folk som
Mohammed Bouamoud, der er blevet tortureret af den marokkanske
sikkerhedstjeneste. Læs mere om baggrunden for vores arbejde i
Vestsahara her.