For enden af regnbuen?
- Social identitet og velfærd i det nye Sydafrika
12 kapitler om Sydafrika i dag.
Denne bog samler en række artikler fra Sydafrikas mest fremtrædende forskere, journalister og analytikere. Bogens 12 bidrag kommer rundt om de centrale emner, der har optaget det demokratiske Sydafrika efter 1994.
Væsentlige emner som uddannelse, sprog, forsoning, økonomi, fattigdom, social sikkerhed, udviklingsstrategier, positiv særbehandling, forholdet mellem ANC og fagbevægelsen, sociale bevægelser, jordreformer, medier, AIDS epidemien og Sydafrika i Afrika, bliver taget under grundig og kritisk behandling af forfatterne.
Find bogen som PDF nederest på siden.
”2007 er et velvalgt år for en statusopgørelse for det ny Sydafrika. Opgøret om at blive præsident Thabo Mbekis afløser spidses til.
Underneden lurer sociale spændinger, uafklarede spørgsmål om race og identitet og vigtige diskussioner om ANC’s sjæl, der uvægerligt vil føre til ændringer. Det behandles altsammen indgående i denne bog.”
Jesper Strudsholm, Dagbladet Politikens Afrika korrespondent
”Sydafrika kan virke som en stor selvmodsigelse.
På den ene side en vældig succeshistorie, en regional stormagt og et land der ses som en rollemodel for mange afrikanske stater.
Men samtidig og på den anden side er det et land med ekstrem fattigdom, overvældende arbejdsløshed og en skandaløst høj ulighed.
Jordproblemet er uløst, og der er risiko for at sociale spændinger vil udløse voldsomme konflikter. Hvis de interne problemer løses eller reduceres, kan Sydafrika give håb for store dele af Afrika. Hvis ikke, vil de negative konsekvenser også række langt ud over grænserne. Af disse og endnu flere grunde er det vigtigt, at denne bog udgives af Sydafrika Kontakt. Den er skrevet af nogle af de allermest indsigtsfylde Sydafrika-kendere, og den kommer rundt om de fleste emner. Den bør styrke en debat som er vigtig.”
Knud Vilby, Forfatter og journalist
”Sydafrika Kontakt, den tidligere danske anti-apartheidbevægelse, har gjort noget betydningsfuldt ved at invitere sydafrikanske akademikere og civilsamfundsaktivister til at skrive om udviklingen efter afviklingen af apartheid og indførelsen af flertalsstyre i 1994. Forsoningspolitikken, landspørgsmålet, uddannelsesområdet og medierne, fattigdommen og sprogpolitikken bliver undersøgt.Thabo Mbeki’s udtalelse fra 1998 om Sydafrika som et land af to nationer bliver efterprøvet og forfatternes entydige svar, uanset andre uenigheder, er, at sociale klasser - ikke hudfarve - er det vigtigste skel i dagens Sydafrika. Solidaritetsbevægelsen har altid ønsket at lade dem de støtter komme til orde. Dette er en fin måde at gøre det på.”
Mai Palmberg, Forsker på Nordisk Afrikainstitut i Uppsala
Indhold:
Sydafrika - et delt land i en delt verden
Af Gorm Gunnarsen, Patrick Mac Manus, Morten Nielsen og Hans Erik Stolten
Retorik og realitet i den sydafrikanske forsoningsproces
Af Fred Hendricks
Makroøkonomisk politik i Sydafrika.
Fra RDP via GEAR til ASGISA
Af Stephen Gelb
Fra apartheid til neoliberalisme.
Hvad skete der med frihedskampens idealer?
Af Patrick Bond
Black Economic Empowerment:
Politisk korrekt kapitalisme eller socialt problem?
Af Neva Seidman Makgetla
ANC i Sydafrikas politiske landskab.
- Fra illegal frihedsbevægelse til regeringsparti
Af Pallo Jordan
Græsrøddernes genkomst og den nye venstrefløj
- Sydafrikas sociale bevægelser
Af Eddie Cottle
Omfordeling af jord i Sydafrika: gensyn med ejendomsklausulen
Af Lungisile Ntsebeza
Hvad hårdkogte æg fortæller om vort uddannelses-system’
- og andre vignetter om uddannelse i det nye Sydafrika
Af Jonathan Jansen
Gode hensigter – barske realiteter Sydafrikas nye uddannelsessystem
Af Linda Chisholm
Sprogproblemet.
Striden mellem engelsk og de andre officielle og uofficielle sprog
Af Kwesi Kwaa Prah
AIDS-epidemiens konsekvenser for Sydafrika
Af Hein Marais
Forfatterliste
Redaktion:
Gorm Gunnarsen,
Patrick Mac Manus,
Morten Nielsen og
Hans Erik Stolten
206 sider. 17 cm x 21 cm
Medlemspris for medlemmer af Afrika Kontakt: 100 kr. + porto
Normalpris: 130 kr. + porto
Udgiver: Sydafrika Kontakt (nu Afrika Kontakt) og redaktionen
ISBN 978-87-991789-0-2
Bestil bogen i dag på sak@afrika.dk eller ved at skrive til Afrika Kontakt - Wesselsgade 4 - 2200 København N
Læs lektørudtagelsen om bogen her:
Lektørudtalelse (07126) 2 674 156 4 (H)
For enden af regnbuen?
Social identitet og velfærd i det nye Sydafrika I redaktion: Gorm Gunnarsen ... [et al.] ; oversættelse: Lone Dalgaard; fotos: Klaus Holsting. - Sydafrika Kontakt. - 204 sider. - DK 98.487
Antologi udgivet af Sydafrika Kontakt, en NGO der i 30 år har bekæmpet fattigdom og undertrykkelse i landet. Godt 10 år efter apartheidstyret tager en kreds af forskere, o.a. kyndige, da. og udl., pulsen på Sydafrika. Et ressourcerigt land, rollemodel for andre afrikanske lande samtidig med at det i sin egen skrøbelighed befinder sig i en smeltedigel og dagligt konfronteres med politiske, økonomiske, sundhedsmæssige o.a. krav, der synes uoverkommelige. ANC har måttet balancere på en knivsæg for at styre dette multietniske samfund helskindet igennem en omstilling, der langtfra er færdig endsige ser ud til overordnet at få et vellykket udfald. Der gøres således også status for den nye "regnbuenation" hvor afrikansk identitet og sydafrikansk nationalfølelse anslår ganske andre strenge end for en generation siden, men hvor problemerne: påtrængende jordreformer, svag økonomisk udvikling, et for lavt og ujævnt uddannelsesniveau, tårnhøj kriminalitet og et foruroligende AIDS- og HIV-sygdomsmønster synes at determinere en negativ samfundsudvikling . En udgivelse der tematiserer og reflekterer over emner, hvis løsninger ikke tegner lette. En antologi der graver dybere end journalistik, som interesserede læsere ellers er henvist til. Med et vist akademisk tilsnit, men alligevel en bog, som kan bruges i diverse uddannelsesforløb (gymnasier, seminarier o.l.).
Finn Windfeldt Hansen
Nedenfor finder hele bogen på engelsk i PDF format - samt en PDF af den danske udgave.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| At the end of the rainbow.pdf | 6.32 MB |
| For enden af regnbuen fuld dansk version.pdf | 8.25 MB |
