Statsministeriets dårlige forhold til FN havde en stor del af skylden for, at COP-15 klimatopmødet i København i december 2009 endte uden nogen reel og brugbar aftale.
De danske forhandlere og FN’s klimasekretariat manglede simpelt hen tillid til hinanden, og Statsministeriet havde ikke høje tanker om FN-systemets procedure, fremgår det af en rapport "COP 15- analyse, perspektiv og strategi" fra Statsministeriet, som citeres i Politiken.
Allerede tidligt i forløbet undgik Danmark at gå efter en reel aftale, fordi USA's præsident Obama ikke kunne nå at få en klimaaftale i stand på hjemmefronten. U-landene mistede derfor tilliden til Danmark som neutral topmødevært. Denne mangel på tillid kom til at betyde, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke fik lov af ulandene til at fremlægge en aftaletekst, siger Troels Dam Christensen, koordinator i sammenslutningen af miljøorganisationer, 92-gruppen, til Politiken.
"Et tillidsfuldt forhold havde forandret meget. Så kunne man have været
brobygger for en aftale. I stedet blev forhandlingerne kørt af sporet og
gik i stå, og man fik et uhyggeligt ringe resultat", udtalte lederen af
klimaprogrammet ved Verdensnaturfonden, John Nordbo, til Politiken.
Det fejlslagte resultat ved COP-15 må dog ikke få Danmark til at ryste på hånden, da der så sandeligt stadigvæk er brug for at Danmark fremstår som et foregangsland, der er villig til at tage ansvar for at være med til at løse klimakrisen. 92-gruppen foreslår således, at Danmark følger en anden strategi end den nuværende, herunder:
- sikrer at Copenhagen Accord ikke afsporer klimaforhandlingerne
- bakker om forstærkede forhandlinger i de to forhandlingsspor under Klimakonventionen (UNFCCC) med det mål at indgå en tilstrækkelig, retfærdig og juridisk bindene klimaaftale på COP16 i Mexico i december 2010
- kæmper for, at EU med det samme forpligter sig til 30 procents reduktion i 2020 ift. 1990, og til 40 procent i forbindelse med en global klimaaftale
- på hjemmebanen vise, at vi vil gå forrest
Klimaaftalen fra topmødet i København i december indeholdt dog trods alt et tilsagn om 30 milliarder USD til klimaindsatser i u-landene, og den danske regering er nu på vej med en klimapakke på 1,2 milliarder kroner til en hurtig indsats mod klimaforandringer i udviklingslandene, meddeler udviklingsminister Søren Pind og klima- og energiminister Lykke Friis.
Ifølge Søren Pind skal klimapakken "skabe grobund for grøn og
klimavenlig vækst i udviklingslandene. Pengene går til at udvikle
praktiske redskaber, der kan bruges i det daglige af den enkelte bonde i
Afrika og af de millioner af kvinder, der dagligt skal skaffe vand til
familien. Klimapakken skal skabe hurtige og konkrete resultater, og vi
vil prioritere støtte til de fattigste lande i Afrika, som er hårdest
ramt."
Søren Pind og Lykke Friis understregede ved samme lejlighed, at deres respektive ministerier også arbejder på initiativer, der skal kunne præsenteres inden næste klimatopmøde, COP16 i Cancun i Mexico.
92-gruppen er en gruppe af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, herunder Afrika Kontakt, der har samarbejdet siden forberedelserne til FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992. Medlemsorganisationerne arbejder med forskelligt fokus og forskellige prioriteter. Fælles for organisationerne er, at de er villige til at samarbejde på tværs af særinteresser om at fremme en bæredygtig udvikling, i Danmark såvel som globalt.
