Zolas Dagbog. Kvinde, Sydafrika

Zola Rwarwa, 26, kvinde. Aktivist

Jeg kommer fra Tsomo, Eastern Cape. Vi er 3 i familien med begge vores forældre. Jeg er det andet barn, der blev født i familien. Min teenagedrøm var at blive pilot, når jeg blev stor. Jeg kunne se mig selv flyve højt oppe i den blå himmel, flyve en Boeing 747 eller Jet, 33.000 fod over havets overflade. Det skete aldrig, jeg kom ikke engang tæt på at opnå det. I stedet blev jeg gravid. Jeg var stadig i skole, i 8. klasse. Det er en af de største fejl, jeg har begået i mit liv. Ingen i min familie advarede mig om farerne ved at have samleje. Jeg var en ung pige dengang og troede, at jeg vidste det hele, men jeg vidste i virkeligheden ingenting. Jeg kan ikke give nogen skylden for det.

I løbet af min graviditet var jeg nødt til at gå ud af skolen. Min familie var meget vrede på mig og holdt op med at støtte mig økonomisk. De straffede mig hårdt ved at nægte mig muligheden for at komme i skole igen. Ikke en øre til at fortsætte studierne. Siden dengang har jeg aldrig set hoveddøren af en skole igen. Jeg har stadig de her vidunderlige minder om at sidde ved et skolebord. Måske kunne jeg have nået langt, hvis jeg havde fået chancen for at fortsætte studierne. Jeg kunne være blevet, hvad jeg drømte om, en pilot.

I 2003, mens jeg var i Eastern Cape, begyndte jeg at hoste så kraftigt, at jeg blev sendt hen på den nærmeste klinik. Lægen, som undersøgte mig, havde mistanke om lungebetændelse. Min tante foreslog, at jeg tog en VCT (frivillig test og rådgivning). Det gjorde jeg, og testen var positiv. Jeg blackoutede på stedet. Jeg havde slet ikke regnet med det. Det næste jeg husker, er at jeg vågnede derhjemme. Jeg vidste ikke, hvordan jeg var kommet hjem, men det må have været min tante, der tog mig med hjem. Jeg havde aldrig i livet troet, at jeg kunne være HIV-positiv.

Jeg afslørede det for min mor, og hun blev fuldkommen målløs. Men da der ikke var noget, hun kunne ændre, rådgav hun mig i stedet, opmuntrede mig til at lade være med at gøre noget, der ville gøre mig mere syg. Hellere holde fast i mit liv og være fokuseret. Mine 2 søstre gav mig også deres fulde støtte. Jeg er her i dag på grund af dem.

Jeg fortalte det så til min kæreste. Til min store overraskelse havde han kendt til det hele tiden. Han havde en anden kæreste, der døde af AIDS. Han havde tit smittet mig med kønssygdomme, og hver gang, jeg fortalte ham det, ignorerede han mig bare, og lod som om han selv ville sørge for at få behandling. Men det gjorde han ikke. Da vi ikke brugte nogen form for prævention, når vi havde samleje, blev jeg smittet igen og igen med alle disse sygdomme. Så jeg var bare et offer. Og derfor blev jeg smittet med HIV. Jeg slog op med ham. Han bor nu i Eastern Cape og tager den traditionelle urtemedicin som sin form for behandling.

Min nuværende kæreste respekterer mig virkeligt. Han ved, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Vi er begge tilfredse med at være dem, vi er og have det, vi har. Vi har ikke så mange forventninger, men tager livet, som det kommer. Han er min ven, min elsker, mit et og alt.

Mine venner tror stadig ikke på det, når jeg fortæller dem om min HIV-status. Jeg ser så sund ud, at ingen kan se noget som helst på mig. Derfor siger jeg ”HIV står ikke skrevet i panden eller på ryggen af folk. Hvem som helst kan være HIV-positiv!” Folk skulle lade være med at være så fordømmende. For dette virus diskriminerer ikke. Det er sagen med mine venner. De ser bare denne smukke kvinde og tror, at jeg lyver mellem tænderne. Men nu forsøger jeg altid at give dem mere viden om det.

Til slut vil jeg sige, at ”velgørenhed starter i hjemmet”. Jeg vil gerne opfordre alle forældre derude til at opfylde deres forældrerolle. Giv jeres børn den rette viden, så de kan have et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på. Hvis jeg havde haft den rette information om sex, tror jeg, at jeg kunne have undgået at blive gravid eller HIV-positiv. Jeg kunne have truffet de rigtige valg i mit liv. Vær der med jeres moralske støtte. Mange af os (unge mennesker) bliver ofre for disse infektionssygdomme, og der er en høj graviditetsrate. Det er ikke, fordi det er moderne at få babier. Men fordi vi ikke ved nok, kommer vi til at gøre de her ting i uvidenhed. Jeg lever i dag, fordi jeg er aktivist på min egen måde for at kæmpe for unge menneskers rettigheder, adgang til ordentlig information og de rette faciliteter og ressourcer til at holde os unge ude af farezonen.