Af Peter Kenworthy, kommunikations- og projektmedarbejder
’Vi må vinde vores egen frihed’ er sloganet for den nye venstrefløj i Sydafrika. Dette slogan skal tydeligt adskille den nye venstrefløjsbevægelse, Conference of the Democratic Left (CDL), fra det i stigende grad topstyrede regeringsparti ANC, og dennes alliancepartnere, den faglige hovedorganisation COSATU og det Sydafrikanske Kommunistparti.
Før CDL blev dannet i 2008 var der intet venstrefløjsalternativ til denne alliance. CDL forsøger at ændre dette. I en nylig pressemeddelelse, opfordrer CDL alle ”venstrekræfter”, der gå ind for en ”antikapitalistisk politik”, til at deltage i organisationens første nationale kongres i januar 2011.
”Lige nu er CDL, som venstrefløjsfront, noget af en hybrid”, siger Mercia Andrews, der var med til at grundlægge CDL og spiller en ledende rolle i organisationen, til Afrika Kontakt. ”Men det er første gang, at man har lykkes med at skabe en decideret politisk forenet front i Sydafrika, og på konferencen vil vi kunne diskutere hvordan organisationens form skal være”.
Der er mange gode grunde til at man har oprettet en ny, egentligt venstreorienteret, bevægelse i Sydafrika. Ifølge CDL har Sydafrikas post-apartheid neoliberalisme mest af alt ført en dominerende kapitalistisk tankegang, korruption og grådighed, og en stigende politisk populisme med sig, og dette har ført til en udhuling af demokratiet og massernes deltagelse i denne.
CDL ønsker derfor at skabe et nyt Sydafrika, et Sydafrika der er rød-grønt og med en langt højere grad af deltagende demokrati. For at opnå dette, ser bevægelsen egen-organiseringen af de mange fattige, som er blevet udelukket fra, og som udnyttes og diskrimineres, af det gode selskab i Sydafrika som meget væsentligt. ”Udgangspunktet for dette må komme nedefra, og vi har behov for enhed i bevægelsen, ikke dogmatik og snævre mål”, siger Mercia Andrews. ”Men for at opnå dette har venstrefløjen brug for en anderledes inkluderende lytteproces”.
Pressemeddelelsen pointerer også, at CDL ikke står alene, men har et fælles værdigrundlag med andre venstreorienterede organisationer, samt med i hvert fald dele af den faglige hovedorganisation COSATU. Man pointerer også, at man må tilbageerobre det terræn som venstrefløjen i Sydafrika har tabt. Her lader man sig inspirere af firser-massebevægelsen United Democratic Front, der havde en væsentlig del i apartheids fald, men som opløste sig selv kort tid efter dette, når man mener, at man kan ”forene klassekampen kræfter hos alle arbejderklassebevægelser, ikke mindst fra COSATU og Sydafrikas Kommunistparti”.
Ifølge Mercia Andrews, har CDL allerede haft succes i at mobilisere mange af de Sydafrikanere, som ikke har draget nogen fordel af ANCs neoliberalisme. ”Vi har allerede kunnet forene mange forskellige politiske strømninger, og dermed være samlingspunkt for at støtte massernes kamp”.
