Bistandshjælpen

Mozambique er det land i verden, der modtager mest i bistandslån og hjælp pr. indbygger. Det betyder ikke, at alle projekter er vellykkede, selv om der er gjort betydelige økonomiske fremskridt siden freden i 1992. Selv om væksten har været høj, 6-10 procent om året, er det med et meget lavt udgangspunkt. I 1999 blev det beregnet, at man var nødsaget at fastholde en vækst på 6-10 procent i 20 år for at komme på højde med nabolandet Zimbabwe.

De internationale bistandsorganisationer og donorlande, bl.a. Danmark, har lagt pres på den mozambiquiske regering for at skabe en demokratisk udvikling. Det har medvirket til at udvikle et flerpartisystem, en fri presse og et voksende civilsamfund, hvor borgerne kan kæmpe for deres behov og rettigheder.

Men det har også gjort den mozambiquiske regering helt afhængig af, hvad donorlandene bestemmer. Reelt er det de store donorlande og de internationale organisationer Verdensbanken, den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) der bestemmer Mozambiques udvikling. Og det er ikke demokratisk. For eksempel var Danida sammen med en række andre donorlande i gang med at reformere og udvikle landbruget i Mozambique, i samarbejde med det mozambiquiske landbrugsministerium. I 2000 blev der holdt et møde om dette i København, hvor alle var tilstede på nær det mozambiquiske landbrugsministerium. De måtte ikke deltage, fordi donorlandene alene ønskede at beslutte, hvilken landbrugspolitik Mozambique har brug for.

Mozambique er et af Danmarks, og derved Danidas, hovedsamarbejdslande.