Arbejdsgruppen for solidaritet med Vestsahara

Skrevet 3 Marts 2009

Vestsahara-gruppens formål er at skabe opmærksomhed om Vestsahara-problematikken i Danmark og EU. Vestsahara har været besat af Marokko siden 1975. Både FN og den internationale domstol i Haag har fordømt besættelsen. Vi støtter Vestsaharas befolknings kamp for en folkeafstemning, der skal afgøre områdets tilhørsforhold.

Vestsahara-gruppen har arbejdet med disse emner:
- Arbejdet mod EUs fiskeri- og handelsaftaler med Marokko, da disse omfatter de besatte områder, hvilket er i strid med international lov.
- Været i tæt kontakt med det danske udenrigsministerium, når der har været menneskerettighedsovergreb på personer og grupper der støtter Vestsahara, og modarbejder Marokkos besættelse.
- Vi arbejder tæt sammen med eksilregeringens repræsentant i Danmark.
- Arbejdet for at andre danske organisationer for at skabe en større viden og interesse for udviklingen i Vestsahara.
- Laver informationsarbejde om udviklingen i Vestsahara.

Alle der kan støtte gruppens arbejde og formål er velkommen.

Du kan læse meget mere om vores arbejde med Vestsahara i højremenuen.

Afrika Kontakt er medlem af Western Sahara Resource Watch (WSRW)

Du kan kontakte gruppen på ws@afrika.dk.