Afrapportering fra Swaziland

Nedenfor kan du læser et par af deltagernes refleksioner om Swaziland seminaret.

MARTIN, Workers World, WWMP, Sydafrika:
1. What is the most important knowledge you have gained from the seminar - and how can this can feed into AC's Strategic Plan and our solidarity partnership?
I gained more insight into AK – how it operates, its current strategic orientation and how it intersects with those of our organisation. In this way the partnership was deepened politically and the project support made more meaningful in terms of shared vision, objectives and responsibilities.

2. Critical reflections on what we need to do better.
Understanding the project partners better and their strategic orientation.
Enabling partners to feed into the AK strategic orientation and priorities.

3.Have you established some useful contacts to your African colleagues from the other participating organisations? With whom? and what are the potential benefits hereof?
Yes we have – especially in Swaziland and a few South African organizations who we otherwise would not have an opportunity to connect with. The field visit in Swaziland was especially helpful in gaining valuable insight into the situation there and has made us more determined to play a bigger role in solidarity with the Swazi people.

DUMEZWENIi, FSEJ, Swaziland
The Foundation for Socio – Economic Justice (FSEJ) was happy to host the seminar as such also sent political message to the countries authorities that despite the ransacking of FSEJ office and the detention of Danish delegation which went to have an interview with small farmers in the East of Swaziland that could not detour of dampen the spirit of the organization in fighting for democracy in Swaziland. The seminar echoed the many statements sent by Africa Kontact to the Swaziland Government and to the Danish Ambassador in Pretoria that Swaziland must democratize and holding such a seminar in Swaziland practically demonstrated solidarity with the oppressed people of Swaziland.
Coming to the content and the arrangement of the seminar; We saw this as one good step in further understanding Africa Kontact , its organizational structure as well as the way it operates.

We were also happy to me on a round table with the whole of AK’s members on a same level discussing how we can do better together more especially the new chapter of AK not only being looked at as a donor but as a partner to our organizations, which we take it as a major step towards the success of our organizations in the work that we do.
It was so interesting to meet with the other partners of Africa Kontact in Africa as we realized the need of joining hands and see ways and means of how we can share information about our different struggles and also be in solidarity with each other.

The seminar had a good facilitation team, which crafted important question for discussions which actually assisted FSEJ a lot in terms of looking back an say where were we lacking and how can we strengthen ourselves.
It is our expectations that such a meeting was a beginning of more which we suggest should be part in our calendar of activities perhaps in 3 years time or 5 depending on the availability of resources where we will evaluate this kind of partnership.

LARS:
Til AK's strategiplan:
Der er en lyst og til dels en vilje til at arbejde mere proaktivt på både den politiske og informationsmæssige front i Danmark og EU, når partnerne bliver spurgt direkte til, hvad AK skal gøre i Danmark. Når partnerne selv kommer på banen og formulerer deres bestræbelser, handler det meget om de konkrete projekter i syd og går på afrapportering, og de krav der bliver stillet for at kunne monitorere projekterne. Endvidere mener jeg også, at partnerne så store muligheder i at kunne arbejde regionalt i Afrika (regional solidaritet), således at udvikling ikke skal gå nord-syd, men være i "syden" for nu at blive i udviklingsterminologien. Vores partnere mener, at de godt selv kan, men har brug for penge og grundlæggende information om forholdene både i EU og Afrika.

Min vigtigste learnings er:
AK er ikke gode nok til at forklare den identitet og den rolle, vi gerne vil have i projektsamarbejdet.
Vi kan blive bedre til at informere vores partnere om aktiviteter (i bred forstand) i DK og især EU. Vi kan bruge vores viden om politiske forhold i EU, til at sætte vores partnere i stand til at forstå EUs agenda i Africa - og helt ned på græsrodsniveau. P.t. kan jeg ikke se, hvordan den opgave kan blive løftet af AK på frivilligt plan.
Vi kan støtte regionalt samarbejde og politikudvikling blandt vores partnere (skabe solidaritet med hinanden) - både ved hjælp af enkeltstående projekter, men også ved at støtte en egentlig vidensinstitution (rettighedstænketank?) om, hvorledes den politiske udvikling i Afrika hænger sammen - og hvor Afrika er på vej hen - selvfølgelig ud fra en civilsamfunds- og græsrodstankegang Vi skal skabe bedre muligheder for vores partnere at rappportere til os jf. projekter - samtidig med at det ikke skaber unødvendige store arbejdsbyrder for de frivillige i AK. Det skal knyttes sammen med det folkelige oplysningsarbejde i DK.

Konkrete forslag:
Intern kursus for frivillige vedr. AKs projektsamarbejde (bemærk: ikke projektarbejde), evt. weekendkursus langt væk fra Kbh.
Lav "behovsundersøgelse" blandt AKs frivillige - Hvad vil de gerne?
Hvad er deres commitment? Kan vi løfte alle de her opgaver?
Udarbejdelse af kommunikationsstrategi i DK og EU - indeholdene både Syd-Nord, Syd-Syd, Nord-Syd, Nord-Nord
Udarbejdelse af strategi for, hvordan AK vil fremme det regionale samarbejde i syd, f.eks. finansiering, uafhængigt videnscenter, kursusaktiviteter (læring, erfaringsudveksling og -deling), årlig samling af samarbejdspartnere, fælles platform for mobilisering Oprettelse af projektkoordinator/political advisor stilling, der har det administrative ansvar for projekter - samt ansvar for at informere vores partnere om relevante informationer/aktiviteter vedr. projekternes problemstilling i DK og EU (alternativt deles sidstnævnte ansvar med informationsarbejderen, evt. med fokus på en relevant emneopdeling)
Udsend frivillige fra AK i projektopstartsfasen på alle projekter for at lægge grundlaget og forståelsen for samarbejdet. På større projekter lægges endvidere 6 mdr. eller 12 mdrs. udsendelse ind i projektet med fokus på politisk awareness, kapacitetsopbygning, metodeudvikling eller lignende.
Partnerne til DK, evt. som frivillige i AK 3-6 mdr. mhb. at informere og efteruddanne)
Brug praktikanter til informationsarbejder (formidling, fortolkning, dessiminering) - både fra nord til syd, syd til nord og internt syd (hvor studerende kunne være i tilknyttet projekterne, både i eget land, men også andre lande i syd, evt. videnscentret - kræver noget finansiering, der kunne lægges ind i projekterne)
Partnere med til projektbesøg

Der er sikkert en masse andet, men det er lige mine tanker her og nu.
Savner noget med det konkrete udviklings/solidaritetsarbejde/projektsamarbejde - hvad er det, vi gør i AK (og blandt vores partnere), og hvordan gør vi det? Hvordan mobiliserer vi helt konkret? Hvordan kapacitetsopbygger vi helt konkret? Hvordan gør vi advocacy helt konkret? Osv. Er det solidaritetsarbejde (kan opfattes lidt nedladende nu om dage), projektsamarbejde, solidaritetspartnerskab...?

CARSETN:
En sky af informationer og pointer, som givetvis fortolkes meget forskelligt fra deltager til deltager.

Fredag formiddag var udslagsgivende idet Kathrine's oplæg om se store linier i AK's arbejde stemte fint overens med partnernes (ZLA, NCA, SAPSN, HAG, og Swazierne) bud på vejen frem for samarbejdet. Det gav et fint indtryk af at vi har meget til fælles med vores venner i syd. Se referatet fra Henrik for at opfriske de to oplæg.

En vigtig betragtning. I AK har vi længe diskuteret hvorledes vi får grupperne til at se ud overs deres respektive arbejdsfelt. FU ønsker at foreningens aktivister viser større ejerskab overfor AK og at grupperne bruger deres viden og erfaringer fra projektarbejdet i en større, politisk kontekst. Midlet til dette mål er 1) tid og 2) en større forståelse for de solidariske principper AK bygger på. Jeg fornemmer at seminaret i Swaziland har bidraget betydeligt til denne proces. At være samlet med repræsentanter fra vores primære partnere i Afrika, gav en unik mulighed for at lytte og lære om de politiske kampe der udspilles for at sikre social, økonomiske og politiske rettigheder i hhv. Uganda, Zambia, Zimbabwe, Swaziland og Sydafrika. Denne ny viden, har bekræftet vigtigheden af AK's politiske arbejde og vigtigheden af en fokuseret indsats for at støtte mobilisering og organisering af civilsamfundet.

Vidensdeling på tværs af organisationerne, har været med til at belyse en lang række forskellige metoder og strategier for mobilisering, organisering og kommunikation. Det viste sig vanskeligt at komme i dybden med disse temaer, men det lykkedes til dels på kommunikations-området. Seminaret har startet denne vigtige diskussion, og nu er det op til AK og partnere at følge op og på et senere tidspunkt at komme mere i dybden med arbejdsmetoder på det helt lokale plan – specielt i forhold til mobilisering og organisering. I en længere snak med Dumezweni (inden selve workshoppen) fik jeg et indblik i hvordan man kan gribe arbejdet til værks i landsbyerne uden at inddrage de lokale chiefs. En yderst interessant felt-metode, som har kan bidrage til at bryde med udemokratiske magtstrukturer. Fremtiden bør sætte større fokus på det konkrete og detaljeret i forhold til mobilisering, organisering og bevidsthedsgørelse.

Udfordringer der skal håndteres inden GF 2010:
1.forankring af resultaterne i alle AK arbejdsgrupper
2.få skabt en politisk/solidaritets-platform for et samlet AK på tværs af grupper
3.etablering af en opfølgningsgruppe, som skal have til ansvar at sikre processen for at færdiggøre en AK strategi plan
4.Projektarbejdet skal ”professionaliseres” således at flere AK'ere bliver mere direkte indvolveret – også i det politiske arbejde. Dette skal også være med til at styrke AK's kapacitet – via styrket økonomi.

MORTEN:
Hvordan vi kan bruge det i forhold til AK's strategiplan?
Det var et meget givtigt seminar. Der er utroligt meget vi kan bruge.
Jeg mener at der særligt er tre områder der virkelig træder tydeligt frem efter Swaziland seminaret.

1. Større politisk samarbejde, mellem AK og partnere
Jeg tror at vores partnere ikke helt forstår hvem AK er og hvordan vi arbejder, og ønsker at arbejde, politisk sammen med dem. Information er vigtig i den sammenhæng, og at Ak bliver bedere til at forklare os tydeligt.
På den anden side var der generelt en åbning for at der udvikles et tætter politisk samarbejde, om fælles emner. I sær de lande der har politiske kampe der er varme lige ud: Swaziland, Zimbabwe, Uganda kunne se disse muligheder. Sydafrikanerne og tildels ZLA have lidt svære ved at forstå hvilken rolle AK kan spille i at styrke solidariteten. Men alle kom med forskellige former for input og ideer til dette.

Under seminaret bliv begrebet ”Solidaritets partnerskaber” introduceret. Jeg syndes at det lyder godt. Men hvad det betyder, skal den kommende proces med at lave en strategi for AK give svaret på.  For mig betyder det at AK og partnerne skal opbygge et tætere partnerskab, der bygger på solidaritet, og som fra begyndelsen af samarbejdet indarbejder en række principter og konkrete tiltag for at styrke samarbejdet.  Disse principper kunne være:
- Resurser til at styrke den lokale partneres kapacitet mht til informationsdeling.
- Politiske målsætninger for samarbejdet
- Fælles opgaver der styrker partneres muligheder for at nå ud til en større gruppe med deres politiske budskaber
- Opbygning af human resurser i syd-syd og syd-nord samarbejdet på en række områder der styrker samarbejdet
- Uddannelse af de frivillige i AK til at håndtere de nye partnerskaber.

2. Større koordinering på det projekttekniske område, såsom regnskab, rapporter, besøg mv.
Der var stor interesse fra partnerne i at Ak spiller en rolle i forhold til at skabe større donorkoordinering, lette prosaduerne for regnskaber og afrapportering, projektbesøg mv.

3. Større syd-syd samarbejde mellem partnerne.
Der var flere gode forslag, bl.a. at der opbygges en database med resurser, kontakter mv, og at der fremover ligges et større syd-syd samarbejde ind i projekterne.

Hvad var godt?
At vores partnere var så meget på banen, og at de på trods af et meget løst oplæg fra AK, kunne forholde sig konkret til udbygningen af det fremtidige samarbejde.

Hvad skal gøres bedre?
AK skal være mere klare i mælet, og sige hvilket formål vi har med at samle vores partnere. Det tog flere af dem et par dage, at se, eller snare at gemmeskue, hvad AK ville.

BRIGITTE:
For mig at se var det virkelig godt at få diskuteret ideen om solidaritetspartnerskab. Selvom de fleste, i hvert fald de fleste fra AK, var lidt utilfredse over at det blev præsenteret som en helt ny drejning i måden AK støtter projekter på(...), så synes jeg det var vigtigt at få talt om hvad vi egentlig forstår ved det. Selvom det i AKernes øjne ikke er noget nyt, at AK vil mere end bare yde støtte til et specifikt projekt, så nytter den indstilling ikke særlig meget med mindre vi taler med vores partnere om, hvad de kan bruge os til ud over projektstøtte.
Tit bliver man jo enige om en masse ting der giver rigtig god mening mens man taler om dem, men som ikke bliver fulgt op bagefter. To ting som jeg hørte i løbet af seminaret og som jeg håber ikke går tabt er:

1) At partnerne ved, at de kan bruge AK til at rejse opmærksomhed i Europa. Zimbabwegruppen er et godt eksempel. Der blev AK-projektgruppen spurgt af deres partner om de ikke kunne stable en høring på benene til ”the 50 most wanted”-kampagnen. Hvordan sørger vi for at partnerne fortsat har i baghovedet at det er en mulighed for dem at bruge deres AK-gruppe – eller andre fra AK for den sags skyld – på den måde?

2) Jeg sad i ”building alliances”-gruppen den sidste dag. Der var der en ret tydelig melding fra Patricia, Allen og en række andre om, at de godt kunne tænke sig at AK fodrede dem med informationer om politiske begivenheder, som har indflydelse for deres sager. For eksempel hørte de fleste af dem for første gang om COP15 på vores seminar. Helt specifikt foreslog gruppen en ”regional calendar”, som AK skulle forfatte og sende ud til partnerne. Ud over datoer for begivenheder efterlyste Allen informationer, der kunne bruges til at ”shadow reporte” regeringer. Det er da en tråd at tage op, hvis nogen fra AK har mod på det og viden om hvor man får den slags informationer.
Det var bare lige to ting jeg kan tænke på, som det ville være super fedt at se mere til her efter seminaret. I øvrigt kom der jo mange guldkorn ud af vores workshops, som jeg er sikker på at Henrik og Kathrine har fanget i deres noter.

Med hensyn til hvad vi kan gøre bedre, har jeg kun en enkelt ting, som handler om invitationsprocessen. Hvis vi gentager noget lignende synes jeg, at alle de partnere, der af forskellige årsager årsager ikke bliver inviteret skal have en form for brev om, at der er et partnerskabsseminar, men at vi har valgt ikke at invitere dem af XYZ grunde, og de hører jo om det alligevel.
Håber I får et godt møde den 26.! Det var rigtig hyggeligt at møde jer, de fleste af jer for første gang, og jeg glæder mig til at se jer til Februar når jeg kommer hjem til København!

EDWINA, NWM, Sydafrika:
1. What is the most important knowledge you have gained from the
seminar - and how can this can feed into AC's Strategic Plan and our
solidarity partnership?

It is difficult to say what is the most important as everything to me was equally important.  What however stood out for me was the common ground of organizations. We are all trying to make a difference in our country and the seminar created an opportunity for us to rethink our strategies and impact.
The shaping of the solidarity partnership created new meaning as it will give Afrika Kontakt a true sense of what we are doing and the objectives for doing so. The newsletter is one of the tools which I am looking forward to as well as the communication strategy.  A lot of information was passed onto us, especially the history of organizations as well as Afrika Kontakt.  The newsletter is a good idea but how can this information be collated and put in a manual or booklet that we can always refer to.

2. Critical reflections on what we need to do better.
I think, a more intensive understanding of our dynamics and to create a platform for us to do intensive organizational shortcomings.  In our discussions outside of the seminar, the sharing of information and ideas helped tremendously.
Although there was a good representation of women, the voices of women did not come through strongly, even from Afrika Kontakt. I might be wrong, but I experienced some distance between us and the women of Akrika Kontakt.  It would have been a useful exercise to put us together in one group, just once.

3. Have you established some useful contacts to your African colleagues
from the other participating organisations? With whom? and what are
the potential benefits hereof?
Although some organizations come from the Western Cape, there is rarely an opportunity for us to engage.  I am now more informed about operations and ideas which is useful for our organization. 

Karriem from WWMP, a helpline and an opportunity to do things together in future with regards to organizing youth and making a greater impact.
Patricia from Southern Africa People’s Solidarity Network will keep in contact to draw ideas from the activities we do.
Rosetta Marina Ferreira from Coastal links who inspired me with their mobilizing strategies.
Pieter Cornelius Cloete spoke in our sessions about their challenges and their commitment to change the current unequal power relations.
Zodwa Mkhonta from foundation for Socio-Economic Justice who had such a positive attitude. We organized to communicate how the New Women’s Movement started with few resources but could mobilize to challenge the system with regards to the Child support grant.  Our work has paid off as the grant will be phased in up to the age of 18 as from 2010.  We will also keep her up to date with our activities and the reason selection.

TRINE:
Der er rigtig meget at sige om det seminar, vi lige har været igennem sammen. Èn side levner ikke meget plads til forbehold og forklaringer og da jeg kun har været med til ét planlægningsmøde, er jeg lidt bange for at komme til at vade ind over noget, som planlæggerne måske har brugt meget tid på at imødekomme. Men det er vist præmissen… So here I go.

Overordnet handlede vores diskussioner mere om AK, end jeg havde forventet. På nogle måder var det ærgerligt, fordi det tog tid fra noget andet og fordi det i høj grad satte nord-syd forholdet i scene og måske bidrog til at bekræfte en type magt relation. På den anden side er denne iscenesættelse nok nødvendigt for at kunne bevæge os ud over det. Og det lærer os noget om, hvordan vores partnere i syd opfatter os og om hvor vi fejler i vores kommunikation og intentioner. Desuden synes jeg, at det grundlæggende er et sympatisk træk ved AK, at vi lader så meget falde tilbage på os og meget spontant reflekterer over vores egen aktie i de problemstillinger, vi møder.

Jeg har lært rigtig meget mere om, hvordan man kan tænke i – og arbejde med organisering og mobilisering. Desuden har jeg har fået et godt indblik i, hvordan nogle af vores partnere omsætter det og i de kontekster, de gør dette i. Og det er jo fint. 

MEN der er nogle ting, vi kan gøre bedre. Så her kommer lidt kritik og forslag til forbedringer:

Det var faktisk ikke ret mange af deltagerne, der havde et overblik over det arbejde, de forskellige organisationer laver og jeg synes, at vi fejlede lidt i forhold til at få skabt en fælles viden om hinanden – vel at mærke en aktiv viden, som vi kunne have brugt mere dynamisk i vores diskussioner. Jeg tror, at det ville have hjulpet til at inkludere flere i diskussionerne og til at gøre de forskellige temaer mere nærværende. Desuden kunne en sådan viden bruges af facilitatorerne i forhold til formidling og omsætning af abstrakte begreber – og på sigt i forhold til evaluering og monitorering af projektarbejde.
- Forslag: At gøre mere ud af nogle informative og underholdende præsentationer, som virkelig tydeliggør de forskellige organisationers arbejde - evt. ved hjælp af de dokumentarfilm og billeder, som nogle drømmer om at lave og andre er i gang med. At insistere på kontinuerligt at inddrage disse – og dermed det konkrete arbejde - i diskussionerne. At hjælpe vores partnere til at dokumentere deres arbejde på måder, der kan bruges til at formidle i forskellige sammenhænge.

Vi forsøgte at rumme rigtig mange forskellige mennesker med rigtig mange forskellige arbejdsfunktioner og perspektiver. Og det lykkedes ikke altid så godt. Nogle ville måske gerne have været med, men blev udelukket fra diskussionerne pga. deres art og andre trak sig selv, fordi de ikke fandt diskussionerne relevante… eller måske havde de hørt dem 100 gange før. Her tænker jeg særligt på nogle af vores sydafrikanske partnere. Så måske skal vi acceptere, at der er nogle forskelle og blive bedre til at udnytte det positivt.
- Forslag: At gøre mere ud af sammensætningen i grupperne ved gruppearbejdet. I forhold til nogle spørgsmål vil det for eksempel være meningsfuldt at lade lederne af organisationerne være i samme gruppe, mens medarbejderne er sammen i andre grupper. På den måde vil der være større chance for, at diskussionerne finder sted på et niveau, der findes relevant af de tilstedeværende i grupperne. Desuden vil det måske i højere grad aktivere nogle af de mere tilbagelænede deltagere. Vi kan også tænke i det i forhold til netværksarbejde – altså at vi sørger for at etablere kontakter og erfaringsudveksling på flere niveauer i organisationerne.

Jeg kan forstå, at det i planlægningsprocessen har været svært at sætte ord på, hvad det er, vi gerne ville have ud af seminaret. Og det fik selvfølgelig nogle konsekvenser. Jeg havde en helt klar fornemmelse af, at vi bevægede os – men var nogle gange i tvivl om i hvilken retning. Jeg tror at fornemmelsen af opløsning fredag eftermiddag var et symptom herpå.
- Forslag: Jeg har ikke noget konkret forslag til dette, men vi kan blive mere skarpe og tydelige omkring rammen for at være sammen til et seminar. Jeg tror, at vi kommer til at tage ”seminar-kultur” for givet og glemmer at tage højde for, at det kun er os, der har været igennem et forberedelsesforløb, hvor vi også mentalt har kunne indstille os på, hvad der skulle ske. Måske vil det hjælpe en anden gang at give plads til partnernes forventninger til dagene i begyndelsen af programmet… Og det samme gør sig vel gældende i vores generelle samarbejde, hvor vi også kommer til at tage nogle ting for givet og blive indforståede eller upræcise. 

LONE:
- Større held med partnerskabsdelen end med mobiliseringsdelen:
Mit indtryk af seminariet er, at vi havde langt større succes med partnerskabsdelen end med mobiliseringsdelen. Niveauet i mobiliseringsdelen var for overordnet og vi fik ikke rykket os nok. Det vil derfor være fedt med et opfølgningseminar (gerne i DK) som fokuserer mere direkte på egentlig kapacitetsopbygning i forhold til mobilisering hos vores partnere.
- Fra AK-grupper til AK:
Det har været super spændende at lære de gruppers partnere at kende. Et klart positivt resultat af seminariet er fra min vinkel, at vi er gået fra være AK-grupper til i langt højere grad at være et samlet AK. Det er værd i en strategiplan at overveje, hvordan at dette kan fastholdes. En ide kan være halvårlige fælles hygge AK-dage hvor alle grupperne fortæller og viser billeder fra deres projektrejser. En anden ide kan være at partnere fra syd, der er på besøg i DK ikke kun mødes med deres egen AK-gruppe men deltager i flere af de andre gruppers møder og der fortæller om deres organisation.
- Partnerne lærte hinanden at kende
Takket være seminariet fik vores partnere mødt hinanden. Det har været meget positivt at se hvordan at netværksdannelse, kontakter og gensidig solidaritet er opstået naturligt mellem vores partnere.
- Vores partnere lærte os bedre at kende
Overordnet set er det mit indtryk, at det lykkes os at få formidlet og hvordan AK hænger sammen som organisation. Jeg kan forstå, at det har været noget af en øjenåbner for nogle af vores swazilpartnere, at det meste af arbejdet sker på frivillig basis. Det virker også som det er ved at gå op for vores partnere, at vi har behov for deres indbut i forhold til informationsarbejde og ideer til kampagner. Der hvor vi nok endnu halter bagefter er på den politiske profil (se nedenunder)
- Vi blive bedre til at skal vise vores politiske profil  og hvem vi er som AK
Seminariet viste for mig at AK skal blive langt bedre til at vise en fælles politisk profil. Vi skal som det hedder "Walk the talk" for at blive taget seriøst som partnere, må vi opføre os mere som sådan. Vores partnere skal kende os og vide hvem der arbejder med netop deres projekt. Konkret kunne nogle ideer, der også kom frem på seminariet derfor være:
- Oprettelse af AK-hjemmeside på engelsk med præsentationen af de forskellige grupper, hvem der er medlem og hvorfor at folk er medlem af gruppen.
- Sende mail rundt til partnerne når nye medlemmer kommer ind i en gruppe med en præsentation af medlemmet og hans/hendes baggrund
- Brug af projektbesøg på en ny måde således at besøgene ikke kun drejer sig om selve projektet men også får en mere politisk dimension. Dem fra AK som deltager i besøget kan eks. hjemmefra have foreberedt et oplægt om hvordan AK politisk ser på aktuelle problemstillinger.
- Lave klare politiske symbolhandlinger, der viser vores holdning. At stille sig i lufthavnen med et skilt i tilfælde af at swazikongen kommer til COP15 vil formodentlig ikke have den store politiske betydning. Aktionerne som denne er dog i den grad værd at lave, da de viser vores partnere, at vi tager dem og deres sag seriøst.
- AK kan med fordel være facilitator af og støtte netværksdannelse i såvel syd-syd, syd-nord og nord-nord

Seminariet viste for mig at AK har en klar rolle at spille i fremtiden som skaber og til tider facilitator af både syd-syd og syd-nord netværk.
AK kan gå ind og aktivt understøtte syd-syd netværk så disse bliver stærkere. Denne skal understøttelse skal prioriteres i strategiplanen. Dette kan enten vare ved at understøtte eksisterende netværk, danne platform for dannelsen af nye eller en hel trejde vej. I forhold til nord-syd netværk kan vi i AK i højere grad være med til at dele i de netværk og kontakter vi har til andre organisationer med vores partnere i syd. Endelig er det måske en ide hvis vi i grupperne i AK endnu mere aktivt går ind og samarbejder med nordorganisationer fra andre lande med samme fokus.
Til det hele hører at projektbesøg med fordel taktisk kan bruges i den retning. Sammen med to fra AK der er på projektbesøg kan være enten partner fra et relevant sydpartner eller en repræsentant for en nordorganisation.

ERIK fra Projektrådgivningen:
This report will focus on my observations of the seminar partly as an observers (learning) report and partly as a monitoring report related to the funding of the activity from the Project fund. A few outcomes will be discussed but the content of the seminar is expected to drawn up extensively from AK.

Seminar:
The seminar was carried out in 3 full days from Nov. 4. – 6. in The Esibayana Lodge, close to the international airport of Swaziland. There were 42 participants from 15 AK-partners in South Africa, Swaziland, Zimbabwe, Uganda and Zambia, 12 participants from AK + 2 facilitators from South Africa + me. It should be remarked that a significant part of the costs for the Danish participants was not taken from the budget of the seminar but were private costs or related to other project visits etc.

Venue
The venue was appropriate for a seminar like this with good facilities and services without being too luxurious. See more about the placement of the seminar in Swaziland beneath.

Objectives
The main objective was briefly to develop
1. strategic concept of mobilization
2. new approaches for the partnership between AK and its partners - and between the partners
(see AK presentation paper)
Programme and facilitation
A programme was outlined in broad strokes was available one week before the seminar. A daily programme was developed and presented in the morning. The seminar was professionally facilitated by the two South African facilitators. They - together with the planning committee - developed the programme structure and content along with the processes. This meant that there was an ongoing progress in the outcome although it time to time was a bit difficult for the participants to follow the logic and progress. This was unavoidable due to the complexity of the issues and themes coming up – and the different background and approaches of the participants. Should one be critical it would be that it probably would have been more productive to use a more manifold methods of facilitation tools that plenary – group sessions – plenary reporting – energizers etc. Use of tools where the participants would have “met” and communicated directly with each other in different situations might have strengthened the outcome related to build partnership both relational and in content. Expected use of such different facilitating tools in this respect was also stated in the Project-application - but was not really done.

The field-trips (and the last nights dancing :-) were though good examples of where other kinds of building partnership and mutual understanding can take place – not least in the South-Sourth relational building and understanding. 

AK role
The course of the seminar definitely caused a number of intense discussions in the AK-group. This was important discussions which somehow relates directly to the heart and identity of AK, as well as to the strategic choices that are to be made for the future – also seen in the light of present capacity analysis report.
It also confirmed the strong need for structuring and facilitating the discussions – in line with what was discussed after the presentation of the Capacity analysis report in Denmark a week earlier.
There is no doubt that the relatively many participants from AK was excellent in the sense that it could be difficult to take the whole sense and outcome from the seminar back into the Danish  context if only a few had participated.

Main outcomes
First off all it is my impression that the seminar fulfilled its objectives to what would be realistic in 3 days of work with such a broad approach and the diversity of participants.

Without doubt sketches of a new concept “The Solidarity Partnership” saw the light of the day in the seminar. It has now to be developed in many ways over the coming years. The basic common understanding of a new approach and new ways to look upon each other, I believe, was established.

The seminar definitely gave lots of input to strategic plan for AK. In an enclosed (scanned) hand-written paper I have out-lined some lines and thoughts on this

New ideas of S-S is was initiated – although still to be discussed- as well as a foundation for a number of new friendships and professional relations was established among partners

In general more focus on and experiments with communications forms in relation to the building of relationship might have increased the feeling of the partners to come closer to each other and improved the mutual understanding.

My role
I participated in the seminar as an observer - but in fully integrated as a participant. I gave a presentation partly about the overall context and partly about my observations of the extreme importance of taking care of organisational development and management in general and the daily work. I was also asked to facilitate the final (short) evaluation of the work of the seminar. Some monitoring observations were given to AK and facilitators along the way.

I will provide AK (and partners) with this report as well as with mentioned the hand-written observations related to the coming work with the strategy-plan. I have also committed PATC to (limited) support the process of strategic planning - which also comes on the background of the (draft) report from the PATC/INKA-Consult capacity analysis of AK.

Placing the seminar in Swaziland
Seen from a simple operational and logistic point of view it might have been easier and cheaper (?) to place the seminar in Johannesburg or Cape Town. AK has though (together with FSEJ - their Swaziland partner) chosen to place the seminar in Swaziland. This was done with the clear purpose of demonstrate the capacity and network of the Swazi partner and its affiliated organisations and constituency in the very oppressive Swazi context (now worse than I described it in my report form the visit in December 2007).
One can only say after the seminar that this was an excellent and brave decision. It was very clear that this meant a lot to the Swazi’s and their organisations both in terms of their personal security in their work (although still very risky), having felt support and solidarity from the participants as well as having showed the Swazi authorities in general that their work were supported and observed from many people and organisations outside Swaziland. It was also clear that this was an eye-opener for all participants not least the South Africans – that they also have a responsibility for having such an oppressive and exploiting government next to them. The speeches in the last evening showed that this kind of support is of paramount importance for them in order to continue the hard and dangerous struggle.
The seminar was approached by the Swazi police/intelligence service. AK and the facilitators took care of the communication with them, with no further consequences.

All this is to be followed by a deliberate THANK YOU to all of you for taking good care of me, answering a number of questions, listening to all my words and being frankly in our discussions.

PATRICIA, SAPSN, Zimbabwe:
What is the most important knowledge you have gained from the seminar - and how can this can feed into AC's Strategic Plan and our solidarity partnership?
It was my first time to attend the AC Meeting so it was more of a listening and learning exercise for me. 
What I learnt and gained from this meeting was the ability of the Danish people to continue with their solidarity work with the people of southern Africa long after the liberation of the region.  I was most impressed by the spirit of volunterism that the people of Denamark of AC have in contributing to this solidarity.  I was inspired most by the speech from the chairperson when she explained how AC operates.
 
What needs to be worked on further is how to transform the original concept of solidarity to more practical living processes that can further address the ecnomic situation of the general populace of the region. 
I amaware that presently we work of issues of consolidating democracy in the region but I think that this can be matched with practical economic democratic solutions.  For example with the Fisher folk it is important to empower them with resources to change their livelihoods.  It is important to lobyy and advocate but there is need for practical economic solutions for some of the programs.
 
I also like AC's openess and unwavering support of e.g. the deomocratic movements in the region but in particular the Swaziland democratic movement.  I  was touched when a dinner was hosted and the opposition leader came to speak.  It showed that AC was DETERMINED TO stand with the people even in very difficult situations such as Swaziland.

Have you established some useful contacts to your African colleagues from the other participating organisations? With whom? and what are the potential benefits hereof?
SAPSN had an oportunity to widen the Southern Africa solidarity movement by meeting with the AC partners who can potentially become SAPSN members.  SAPSN can thus incorporate them into the regional initiatives that are already there and strengthen this when we come face to face with the regional elites.
 

-----
_{Flere indlæg kommer efterhånden som vi modtager dem.}