ACTA kan koste liv

Afrika Kontakt advarer i et brev til den danske regering om ACTA-aftalen, og de konsekvenser den kan få for mennesker i fattige lande.

Nedenfor ser du vores indlæg:

Vi vil starte med at sige, at det er svært at indgå i en konkret bevisførelse, når store dele af de papirer, efter dansk krav kan vi forstå, er hemmelige og ikke er offentligt tilgængelige. Derfor har debatten også været præget af, at ministeren, Pia Olsen Dyhr, med jævne mellemrum kan sige, at det er der ikke noget om og at der ikke er noget at komme efter. Ministeren kan jo godt have ret i sin påstand, men vi ved det ikke, for vi har kun begrænset adgang til de rapporter og undersøgelser, der ligger bag ACTA-aftalen.

Det følgende bygger på tre rapporter og artikler: De Grønnes gruppe i Europaparlamentets rapport fra den 10. juli 2011. Oxfams artikel: Anti-Counterfeiting Trade Agreement could endanger lives of people needing affordable medicines fra juni 2010 og det nordamerikanske National Law Forum i deres: From Trips to ACTA: Establishing the Intent to Uphold Access to Medicine in the Face of Ambiguity, fra april 2011.

Patenter og medicin:
Fokus på fattige landes adgang til medicin kom der for alvor i 2001, hvor en række
medicinalvirksomheder anlagde sag mod den sydafrikanske regering, der havde et lovforslag på vej, der ville betyde, at landet kunne lave kopimedicin til de ca. 25% af befolkningen, der har aids.
Fokus var dengang på TRIPS-aftalen (trade-related aspects of intellectual property rights) i WTOregi, der er WTOs redskab til at sikre rettighedshavere. I Danmark samlede interessen sig for de to danske virksomheder, Lundbeck og NOVO, der var en del af dem, der anlagde sag mod den sydafrikanske regering. Hvad de færreste måske ved er, at den sydafrikanske regering tabte, og var nødsaget til at indgå et kompromis, der reelt betød, at det ikke var muligt for den sydafrikanske regering selv at producere kopi medicin.

Sydafrikanernes hovedargument for selv at skulle producere kopimedicin var, at landet var i en katastrofesituation, der betød, at de kunne bryde TRIPS reglerne. Men sådan kom det ikke til at være for Sydafrikanerne.
Tilgengæld kunne Sydafrika ligesom mange andre fattige lande importere kopimedicin fra en række lande, som havde fået lov af WTO, eller bare tillod sig at producere kopimedicin. Dette er bl.a. lande som Indien, Thailand og Brasilien. Særligt Indien har en høj produktion af kopimedicin og bliver betragtet som ’udviklingslandenes apotek’.

Sydafrika eksemplet viser hvordan TRIPS aftalen allerede er for vidtgående ift indsnævring af regeringers mulighed for selv at bestemme lovgivning i overensstemmelse med befolkningens interesser og prioriterer i stedet frihandel og beskyttelsen af rettighedshavere over alle andre hensyn. Takket være Indiens billige medicin har konsekvenserne imidlertid ikke været så katastrofale for fattiges adgang til medicin, som de kunne have været. Efter WTO forhandlingerne er brudt sammen, grundet uenigheder om de såkaldte 'Singapore issues', har EU og USA imidlertid søgt at få yderligere vidtrækkende krav om frihandel og beskyttelse af rettighedshavere igennem ad andre veje (aktuelt i EU's frihandelsaftale med Indien).

ACTA er det seneste forsøg herpå, eftersom aftalen vil have en række såkaldte TRIPS+ krav på plads.
ACTA gør det muligt at forhindre fattige landes import af kopimedicin.

Indiens rolle som 'Udviklingslandenes apotek' står med ACTA aftalen således for skud. ACTA giver private virksomheder en helt særlig status. De vil med ACTA i hånden være i stand til at stoppe kopiprodukter, som de mener bryder deres rettigheder. De kan med andre ord stoppe et produkt, i et hvilket som helst land der er med i ACTA aftalen, også selv om dette produkt er fx i en frihavn, på vej til et andet land. Dette vil også omfatte kopimedicin eller parallel import af original medicin.

Aftalen er derfor særligt problematisk set i lyst af:

• Det er ikke længere domstolene, der afgør hvem der begår noget ulovligt. Det er overladt til private virksomheder, der får direkte til politi eller toldmyndigheder og få beslaglagt, hvad de mener er et kopiprodukt. Som eksemplet fra Sydafrika viser, er det yderst problematisk at tildele den multinationale medicinalindustri yderligere muligheder for at sikre deres egne interesser. Disse interesser går udelukkende på profit og er uforenelige med en lige og retfærdig adgang til livsvigtig medicin, som billig kopimedicin fra bl.a. Indien pt sikrer.

• ACTA går udover de (i forvejen skævvridende) krav ift intellektuelle ejendsomrettigheder, som fastlagt i WTO gennem TRIPS, der er således tale om, såkaldte, TRIPS + krav herunder - Udvidede rettigheder til grænsemyndigheder, der giver muligheder for at beslaglægge medicin, udelukkende på baggrund af en formodning om, at mærket kan være 'confusingly similar' til et andet mærke

• Inførelse af lovgivning således, at ACTA medlem A skal kunne stoppe import af medicin til ACTA medlem B, uden at B overhovedet får mulighed for at overveje om det bryder med dets egne love

• Udvidelse af det kriminelle ansvar således, at også leverandører kan straffes, uanset om disse selv brugte eller var klar over brugen af et andet mærke

• Udvidede krav til blotlæggelse af informationer omkring forsyningskæder, som kan bruges af rettighedshavere til at rejse agressive og dyre retssager mod afgørende leverandører mhp at afskrække andre billige producenter og således beskytte vigtige destinationsmarkeder - ’Skader’ i retssager mod udviklingslande skal bedømmes udfra den, såkaldte, markedsværdi af det mærkede produkt, på trods af at disse langt overstiger hvad folk i udviklingslande kan betale for medicin.

Vi vil stærkt anbefale at man læser de Grønne gruppes papir: kortlink.dk/act-on-acta/akpz
Og National Law Forums analyse på: kortlink.dk/akpx

I solidaritet med vores partnerorganisationer er Afrika Kontakt klar modstander af ACTAs omstridte og vidtgående krav, som kan få katastrofale konsekvenser for adgangen til billig medicin i vores partnerlande.